Økologisk Sortsudvikling med anvendelse af genomisk selektion (ØkoSort II)

Projektets formål er at fremme udbuddet af velegnet økologisk såsæd gennem udvikling af sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede samt linser og hestebønner, der er specifikt tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår. Målet er en udbyttestigning på 10%, samt øget eksport af økologiske sorter og know-how i økologisk forædling.

Formål

Projektets formål er at fremme udbuddet af velegnet økologisk såsæd gennem udvikling af sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede samt linser og hestebønner, der er specifikt tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår.  Målet er en udbyttestigning på 10%, samt øget eksport af økologiske sorter og know-how i økologisk forædling. Projektet er en fortsættelse af Okosort – nye samarbejder og produkter, der er gennemført af Økologisk Landsforening med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug og "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

Forventede effekter

Projektet bidrager med en ny selektionsmetode og en række nye sorter af korn og bælgplanter. Projektet står stærkt ved brugen af  Nordic Seeds allerede udviklede modeller og adresserer er stort uudnyttet genomisk potentiale inden for økologisk planteforædling. Den forventede udbyttestigning på 10% er et stort spring i en langsommelig proces, men modellen for genomisk selektion til forædlingsarbejdet  af sorter forventes at øge tempoet og kvaliteten af denne proces. Nye og bedre sorter tilpasset den økologiske dyrkning, vil samtidigt bidrage positivt til en grønne og mere bæredygtig udvikling, til gavn for miljøet og samfundet/landmanden.

Hvorfor genomisk selektion i dette projekt. Denne teknik kan effektivisere forædlingsarbejdet ved anvendelse af gen-markører for attraktive egenskaber. De eksisterende modeller til genomisk selektion skal tilpasses den økologiske dyrkning. Dette kræver et betydeligt datamateriale, som repræsenterer forskellige økologiske dyrkningsbetingelser og -år. Data hertil indsamles i hele projektets løbetid.

Aktiviteter

Projektet består af 4 arbejdspakker (AP), der på forskellig vis omfatter forædling mod sunde og konkurrencestærke sorter af hvede, byg og proteinafgrøder: Dyrkning, screening, registrering af egenskaber og analyser. Der indgår en selvstændig arbejdspakke med genomisk selektion, som arbejder på tværs af arbejdspakker og projektdeltagere. Fokus på opnåelse af den gode kvalitet indgår som underemner i arbejdspakke 1 og 2

  • AP1: Forædling og dyrkning af nye økologiske sorter af vår- og vinterhvede
  • AP2: Forædling og dyrkning af nye økologiske sorter af byg
  • AP3: Forædling af nye økologiske sorter af proteinafgrøder
  • AP4: Genomisk selektion

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres her på siden i projektperioden. I 2018 leveres følgende resultater:

  • Resultater fra forædlingsarbejde – med nye sorter af korn og bælgsæd, særligt egnet og udviklet til økologisk dyrkning
  • Temadag om økologisk sortsudvikling
  • Markvandringer ved forædlere eller avlere
  • Faglige artikler

Arrangementer og aktiviteter i 2019

Markvandring og session – den internationale økologiske kornfestival i Kalø d. 26-27. juni.

Sorterne og arbejdet i projektet blev fremvist i marken ved den Økologiske Kornfestival på Kalø, som blev afholdt sammen med den 4. European ”Let’s cultivate diversity festival” om korn, hvor projektet blev præsenteret ved Hans Haldru, Nordic Seed og Anders Borgen, Agrologica, samt en af projektets udenlandske samarbejspartnere forædler Karl-Josef Müeller, Darzau Cultivari, Tyskland.  Se programmet her.

Jens Knudsen, Nordic Seed fortæller om forædlingen af nye hestebønnesorter, ved markvandringen d. 2. juli ved Nordic Seed og Helge Kjær Sørensen, Holtgård, Gylling.

Markvandring og formidling af resultater d. 2. juli 2019.

2. juli blev forsøgsmarkerne ved Nordic Seed besøgt, hvor vi så på nye og gamle hestebønnesorter, samt ny opformering af lupinsorter. Herefter kørte vi til økolog Helge Kjær Sørensen, Holtgård, Gylling, hvor forsøgsmarkerne med vårhvede, vinterhvede og vårbyg var placeret. Det var en spændende dag, med god dialog om fremtidens sorter og kravene til disse. Der blev også afholdt en står åben markvandring i juli på Agrologicas forsøgsarealer ved Mariager. – Se indbydelse.

Høstresultaterne og overvejelser fra afprøvningen af nye sorter og linjer i 2019

•    Vår- og vinterhvede  
•    Vårbyg  
•    Proteinafgrøder – Hestebønner og ærter  
•    Sammenhæng mellem strålængde og ukrudt
•    Model for genotyping
•    Resutater fra droneoverflyvninger
•    Resultater fra Agrologica – sorter af vårbyg, vårhvede og vinterhvede

Faglige artikler i forbindelse med projektet i 2019

Artikel, Festival for økologiske korn-nørder, af Karen Munk Nielsen, 19. marts 2019.

”Genomisk selektion forkorter vejen til nye ØKO-sorter”.

Nye økologiske sorter skal udvikles ved hjælp af genomisk selektion”.

Hans Haldrup - forædling 30 november 2018.

Markvandringer og workshop i 2020

Der afholdes markvandring ved de økologiske forsøgsværter, hvor sorterne afprøves –
•    Ulrik Høeg, Stinelund, Lolland
•    Helge Kjær Sørensen, Holtgård, Gylling og Nordic Seed
•    Abildgård

Derudover afholdes der en workshop hvor de foreløbige resultater gennemgås og der arbejdes med at sikre at sorterne lever op til fremtidens krav og ønsker. Dette sker i samarbejde Nordic Seed og Agrologica.

Organisering

Projektet ledes af Økologisk Landsforening og gennemføres i samarbejde med Agrologica og Nordic Seed A/S.

Projektperiode

1. juli 2018 - 30. juni 2022

Projektstøtte

Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug samt Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.