Bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i økologien

Forebyggelse frem for behandling

Det økologiske princip om forebyggelse frem for behandling er helt centralt, når de økologiske afgrøder skal beskyttes mod angreb fra ukrudt, sygdomme og skadedyr.

I økologisk jordbrug bruger man ingen kemiske sprøjtemidler (pesticider). Den direkte bekæmpelse kan derfor kun foregå mekanisk (for eksempel maskiner, som river op) og biologisk (udsætning af nytteorganismer, svampe og insekter, der æder eller på anden måde fortrænger skadedyrene).

En sund og stærk plante kan modstå det meste

Den mest effektive forebyggelse i forhold til både ukrudt, sygdomme og skadedyr er en sund og stærk plante. Økologen skal derfor skabe de bedst mulige forhold for planten. Den skal være stærkere end de ukrudtsplanter, som den konkurrerer med om lys, vand og næringsstoffer. Hvis planten trives, viser det sig ved, at den bedre kan modstå selv betydelige sygdoms- og skadedyrsangreb.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt

Forebyggelse ved hjælp af fornuftigt sædskifte og jordbehandling er ikke altid tilstrækkeligt. Ofte bekæmper man også ukrudtet mekanisk. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er for eksempel, når landmanden pløjer, harver/strigler (kører med en slags stor rive efter en traktor), radrenser og flammebehandler.

Biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr

Sygdomme og skadedyr bekæmpes i praksis ikke direkte mekanisk. Der er mange flere muligheder for direkte biologisk bekæmpelse af skadedyr. De fleste fungerer bedst i væksthuse, men der findes også muligheder på friland. I væksthuset kan man for eksempel bekæmpe bladlus med mariehøns, guldøjer og snyltehvepse, som enten æder eller snylter på bladlusene. På friland kan for eksempel ageruglens larver bekæmpes med et virus, som inficerer larven, så den dør.

Sygdomme kan, i praktisk økologisk jordbrug, ikke bekæmpes hverken direkte biologisk eller mekanisk, men udelukkende forebygges ved sædskifte og fornuftig jordbehandling.