Økologiske grøntsager

Den store forskel

I det økologiske landbrug forsøger man at arbejde med naturen i kampen mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Reglerne for økologisk produktion af grøntsager siger, at frø og planter skal være af økologisk oprindelse, hvis det kan skaffes. Hvis økologiske frø eller plantemateriale ikke kan skaffes, kan NaturErhvervstyrelsen godkende ubejdset/ikke gasset, ikke genmodificeret konventionelt avlet frø og plantemateriale.

Økologien har ikke, som i det konventionelle landbrug, mulighed for at benytte sig af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning. Det betyder, at der ikke kan dyrkes de samme mængder. Derudover bruges der flere mandetimer, og det betyder, at økologisk dyrkede produkter er dyrere at producere.

Økologisk og konventionel salat – hvad er forskellen?

Drivhus og friland

Grøntsager er en fællesbetegnelse for ca. 50 vidt forskellige arter med hver deres særkende og særlige dyrkningsforhold. Nogle grøntsager, som agurk og tomat, kræver et noget varmere klima end det danske. Derfor kan de næsten udelukkende dyrkes i drivhus. Der skelnes altså mellem drivhusproduktion og frilandsproduktion.

Økologiske grøntsager på friland

Sædskiftet (det vil sige skiftet mellem forskellige afgrøder fra år til år på samme mark) er helt afgørende, når man dyrker økologiske grøntsager på friland. Det gør det muligt at kontrollere ukrudt og sygdomme, og samtidig udnytte de begrænsede næringsstoffer optimalt. Brug af efterafgrøder og fravær af vintersæd kan betyde, at tabet af kvælstof til omgivelserne er minimalt. På den måde undgår man, at kvælstoffet forurener vores vandmiljø. For meget kvælstof i vandmiljøet kan føre til iltsvind, giftige alger og nitratforurening af grundvandet.

Økologiske grøntsager i drivhus

Når det drejer sig om drivhusproduktion, har den konventionelle produktion af blandt andet tomater og agurker udviklet sig i en grønnere retning. Skadedyrsbekæmpelse er i høj grad baseret på biologisk plantebeskyttelse, som i den økologiske dyrkning.

En væsentlig forskel på økologisk og konventionel avl i drivhuse er, at de økologiske grøntsager er dyrket i et organisk materiale, mens planter i konventionelle drivhuse ofte vokser i et rockwool-lignende materiale.

En anden væsentlig forskel er, at økologiske drivhusgrøntsager får deres næringsstoffer fra kompost og/eller husdyrgødning, hvor næringsstofferne i den konventionelle grøntsagsproduktion kommer fra kunstgødning.

Grøntsager og jordtyper

Jordtypen er en af de afgørende ting, når man skal vælge grønsagsafgrøde. Bestemte jordtyper egner sig bedst til bestemte grøntsager:

• Løs jord, som sand- eller humusjord uden sten egner sig til gulerod, persillerod, pastinak og kartofler.
• Lermuldet jord, som sandblandet lerjord eller lerblandet sand egner sig til løg, porre, ærter, bønner, squash, rødbeder, salat, broccoli, blomkål, kinakål og grønne asparges.
• Lerjord egner sig til hvidkål, rosenkål, grønkål, knoldselleri og sukkermajs.

Specialisering i den økologiske grøntsagsproduktion

Tidligere var den økologiske grøntsagsproduktion domineret af små grøntsagsavlere med mange forskellige grøntsager på marken. Salget foregik direkte til kunderne for eksempel ved torvesalg. Sådan er det ikke altid længere. Der findes efterhånden store og specialiserede grøntsagsavlere, der kun skifter mellem ganske få arter på deres marker.

De store mængder fra de specialiserede producenter sælges især gennem afsætningsselskaber til supermarkeder og andre større aftagere. Det betyder, at den almindelige forbruger har fået lettere adgang til økologisk grønt. Der er i dag også eksport af danske økologiske grøntsager.