Økologiske geder

På græs om sommeren

Geder skal have adgang til græsarealer fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum seks lyse timer dagligt. I stalden skal der tages hensyn til gedernes biologiske og adfærdsmæssige behov.

Økologisk foder

Foderet skal være økologisk dyrket og femstillet. Geden er en drøvtygger, og dens fordøjelsessystem ligner meget koens. Geden har dog endnu større behov for groft foder. Den er i stand til at fordøje store mængder af træstof som eksempelvis grene, bark og halm, som andre dyr har sværere ved at fordøje.

Malkegeder og kødgeder

Økologiske geder er først og fremmest malkegeder. Men der er også fremgang for kødgeder og egentlig produktion af gedekød. En del af produktionen af gedekød er dog afledt af malkegederne, og en del af de kid, som malkegederne får hvert år, bliver fodret op til slagtedyr. Der er også nogle få danske økologisk uldgeder - mohairgeder.

Økologiske malkegeder

De økologiske malkegeder kan give arbejde og indtjening, som kan sammenlignes med de økologiske malkekøers. En besætning af malkegeder vil typisk være på 150-250 geder. Mælken fra gederne bliver for størstedelens vedkommende lavet til gedeost enten på gården eller på et mindre mejeri. Gedemælk er kridhvidt og giver en meget hvid fetaost.

En typisk økologisk malkeged får to kid i januar måned. Kiddene går med moderen i otte uger. Geden bliver efter få dage malket to gange om dagen, samtidig med at kiddene også drikker. Malkegeden giver mælk i ca. 300 dage, det vil sige frem til og med oktober måned. Den giver omkring to liter mælk om dagen.

Økologiske kødgeder

Når kiddet er ca. et år gammelt vil det typisk veje 25 kg. Det er det mest almindelige tidspunkt at slagte til videre salg. Der er flere racer af kødgeder. De mest almindelige i Danmark er boergeden og den nubiske ged. Gedekød har fine fibre og kan i struktur sammenlignes med kalvekød og vildt.