Økologiske grise

På græs om sommeren

De økologiske søer bor i hytter på marker med græsarealer i mindst fem måneder. Herude føder soen sine unger. Om vinteren kan søerne holdes i stald med halm. Men langt de fleste lever på friland hele livet. Til sammenligning lever almindelige konventionelle svin - både søer og grise - indendørs i en stald hele livet.

Plads i stalden

Alle økologiske slagtesvin skal have adgang til udendørsarealer. Staldene skal være forsynet med ren og tør strøelse, og de arealer, svinene har adgang til, skal i det hele taget være indrettet sådan, at dyrene kan få opfyldt deres naturlige adfærdsbehov.

En gang om året inviterer økologiske landmænd på Sofari, hvor alle interesserede kan komme og opleve de økologiske grise på friland.

Naturligt grovfoder og kraftfoder

Økologiske grise skal have økologisk, fiberrig grovfoder som græs, ensilage og rodfrugter. Udover grovfoder får grisene også kraftfoder hver dag. Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps og majs, der indeholder meget energi og protein. Det er vigtigt for opbygningen af kroppen og for søernes produktion af mælk.

Det økologiske grisefoder må ikke indeholde: antibiotiske vækstfremmere, andre former for lægemidler, farvestoffer, konserveringsmidler, ammoniak, syntetiske aminosyrer, aromastoffer eller gmo (genmodificerede organismer).

Se forskellen

 

Download plakat - lige til at printe ud

Supplerende information om forskellen mellem økologisk og konventionelt grisehold

Økologiske søer og smågrise

Soen er drægtig i tre måneder, tre uger og tre dage - eller 116 dage. Insemination er tilladt og bruges i et vist omfang, mens behandling med hormoner ikke er tilladt. Soen bygger sin rede, kort tid før hun skal føde smågrisene. Det er vigtigt, at hun er i god kondition, kan bevæge sig frit og har rigeligt med halm til rådighed.

Smågrisene lever og patter hos soen, indtil de er mindst 40 dage (Ø-mærkekrav). Danske økologer har i 2009 indgået en frivillig brancheaftale, som betyder, at smågrise først må vænnes fra soen efter 49 dage. Soens mælk giver smågrisene stor modstandskraft og en sund fordøjelse.

Ø-mærkede slagtesvin

Den økologiske svineproduktion er stadig lille i forhold til den industrielle svineproduktion, men den økologiske svinesektor oplever markant vækst - ikke mindst i efterspørgslen. Prisen på økologisk svinekød er noget højere end på konventionelt svinekød. Det skyldes blandt andet, at den økologiske produktion er dyrere, fordi det kræver mere tid. Foderet er også mere tidskrævende og dyrere at dyrke og købe.

For at kunne blive Ø-mærket skal slagtesvin leve hele deres liv under økologiske produktionsforhold. Alle økologiske svin skal leve løsgående. Det er forbudt at klippe hale og slibe tænder på økologiske grise.

Transport og slagtning

Danske økologer har opstillet en række særlige krav til transport og slagtning af danske økologiske dyr. Kravene betyder blandt andet, at transportvogne skal være udstyret med lift og skridsikkert underlag. Det betyder også, at den samlede transporttid ikke må overskride 8 timer.

Økologiske grise under åben himmel

Kastrering

Når hangrise vokser sig store, kan de danne et stof i tarmen, der hedder skatol samt hormonstoffet androsteron. Begge dele giver kødet en ilde lugt og smag. Fra gammel tid kender vi begreber som ornelugt el. ornesmag. Faktisk kan en so også danne skatol. Det er ikke alle hangrise, der danner stofferne, og endnu færre blandt slagtesvinene, som slagtes, når de efter ca. et halvt år vejer omkring 100 kg.

Kastrerede hangrise danner med garanti ikke skatol og androsteron, og derfor bliver de fleste hangrise i den danske svineproduktion i dag kastreret for at undgå, at forbrugerne får en pakke kød med ornesmag/-lugt. Det sker også i økologisk svineproduktion. Kastrationen foregår under smertelindring.

Holdning og handling

Økologer er stærkt optaget af dyrevelfærd, og derfor arbejder de økologiske svineproducenter på løsninger, der vil betyde, at det ikke er nødvendigt at påføre grisene den smerte, der er forbundet med kastration - uanset smertelindring. Derfor arbejder Økologisk Landsforening tæt sammen med Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S, som står for slagtning, forarbejdning og salg af størsteparten af de danske, økologiske grise, om at undgå kastration i fremtiden.

Man kan i dag snuse sig frem til langt det meste af problemkødet på slagteriet vha. trænede menneskenæser - såkaldte 'sniffere'. Dertil kommer, at den rigtige slagtealder for dyrene formodentlig kan bidrage til at reducere problemet til et minimum.

Holdningsændring hos forbrugeren

I nogle af vores nabolande har forbrugerne taget stilling og accepteret en minimal risiko for skatol-lugt og -smag. I England er kun ca. 10 procent af hangrisene kastrerede. I Holland kræver 30 procent af detailhandlen, at kødet kommer fra 'intakte dyr'.

Det er især en påvirkning af holdninger blandt udbydere og forbrugere, som er i fokus i de tre organisationer og de økologiske svineproducenters arbejde for at udfase kastration. Økologisk Landsforening har desuden bedt den internationale økologi-organisation IFOAM om at komme med en indstilling til EU-kommissionen om et forbud mod kastration af økogrise i hele EU.

Højere dødelighed hos økologiske smågrise

Økologiske grise fødes og lever deres første tid med moren i det fri. Soen er ikke fikseret som i konventionelle stalde, derfor er der risiko for, at hun lægger sig på smågrisene. Sammen med ræve og rovfugle giver det en højere dødelighed hos øko-smågrise.

Holdning og handling

Dødeligheden hos pattegrise på friland er lidt højere end i industrielle staldsystemer, hvor soen er fikseret, mens pattegrisene dier hos hende. En so er et stort dyr, og når hun kan bevæge sig frit, stiger risikoen for, at en pattegris bliver klemt. Dertil kommer truslen fra rovdyr, som også følger med et liv i det fri.

De økologiske svineproducenter arbejder sammen med Dyrenes Beskyttelse, Friland A/S og Økologisk Landsforening på at udvikle et økologisk avlsprogram, der sigter mod at avle grise, der egner sig bedre til livet på friland. Søer med bedre moderegenskaber og mindre kuld. Den økologiske svineproduktion har indtil nu været for lille til at have sit eget avlsprogram, og derfor er de grise, der anvendes herhjemme, de samme, som man har i den intensive, konventionelle svineproduktion.

Hytter under udvikling og firbenede rævevagter

De hytter, som grisene fødes i - såkaldte farehytter - er under stadig udvikling, så deres indretningen i større grad afhjælper problemet med, at soen kan klemme sine egne pattegrise.

Pyrenæerhunde flytter ind hos flere og flere økologiske svineproducenter, hvor de fungerer som effektive rævevagter rundt om foldene.

Hvad kan jeg gøre?

Jo større efterspørgsel på økologi, jo mere vil økologien fylde i udviklingen af landbruget, og dermed bane vej for det fornødne avlsarbejde. Ved at købe økologisk svinekød bidrager du til, at fremtidens grise egner sig bedre til et naturligt liv på friland.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler økologisk svineproduktion, fordi grisene har en langt bedre dyrevelfærd, når de får lov at gå ude og udfolde deres naturlige adfærd.