Økologiske kyllinger

Hønsehus og hønsegård

Udendørs skal hver kylling have mindst fire kvadratmeter, og i sommerhalvåret må der højst være 16 kyllinger pr. kvadratmeter indendørs.

Fra 1. oktober til 15. april er kyllingerne i en opvarmet stald, hvor der højst må være ti kyllinger pr. kvadratmeter. I vintermåneder skal de også have adgang til at komme ud.

Økologisk foder

Foderet til de økologiske slagtekyllinger består primært af en færdiglavet økologisk foderblanding, som købes hos et foderstoffirma. Foderblandingen indeholder som regel op til 80 procent korn heraf mest hvede. Mindst 20 procent af foderet skal komme fra landmandens egen bedrift eller være produceret i samme region.

Ud over foderblandingen skal kyllingerne have et tilskud af grovfoder. Grovfoder kan være frisk, afklippet græs eller andet grønt. Især ensilage - der er grøntfoder, som er konserveret ved en form for gæring - er kyllingerne glade for. Grovfoderet er vigtigt for kyllingens trivsel. Den giver adspredelse og mulighed for at søge føde. Kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde.

Se forskellen

Download plakat - lige til at printe ud

Supplerende information om forskellen mellem økologiske og konventionelle kyllinger

De små kyllinger

Man må kun markedsføre æg og fjerkræ som økologiske, hvis dyrene er sat ind i en økologisk produktion, inden kyllingerne er tre dage gamle. De små kyllinger ankommer fra rugeriet, når de er få dage gamle. Der er både hane- og hønekyllinger i flokken, som højest må være på 4800 stk.

Når kyllingerne er ankommet til stalden, er det vigtigt, at de har de bedst mulige forhold. Den høje grad af dyrevelfærd stiller krav til staldens opvarmning, luftfugtighed og ventilation. Kyllingerne skal have nem tilgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke.

Næbbene må ikke trimmes, klippes eller slibes.

Racer uden vokseværk

Økologiske landmænd forsøger sig løbende med forskellige racer for at finde de kyllinger, der trives bedst. I bekendtgørelsen for økologisk produktion af slagtekyllinger står der, at kyllingen skal være langsomvoksende. På den måde kan den økologiske kyllingeavler undgå de problemerne ved for hurtig vækst, hvor kroppen vokser så hurtigt, at benene til sidst ikke kan bære kyllingen.

Slagtning

Typisk er de økologiske kyllinger mellem 56 og 81 dage gamle ved slagtning afhængigt af, hvilken race der bruges. En konventionel kylling bliver typisk slagtet efter 35-39 dage. Når kyllingerne er klar til at blive slagtet, indfanger landmanden dem om natten, når der er ro i stalden, og kyllingerne sidder stille. Kyllingerne sættes i specielle kasser, som bliver afhentet af slagteriet.

Rovdyr

Når økologiske kyllinger får adgang til det fri, så får rovfugle og ræve også adgang til kyllingerne, og det er ensbetydende med en forøget dødelighed sammenholdt med kyllinger, der ikke får adgang til det fri.

En flok høns på 3.000 dyr har adgang til 1,2 hektar (ca. to fodboldbaner). Inkl. krav om skiftefolde, så skal landmændene hegne et areal på i alt 2,4 hektar til en flok på 3.000 dyr. Det er ikke realistisk at overdække så store arealer med net.  Det betyder, at den økologiske landmand ikke kan undgå at nogle af hønsene bliver rovfugleføde nøjagtig, som hvis hønsene havde levet i den fri natur. Landmændene har dog også andre redskaber i værktøjskassen end net.

Træer og stadig bedre indhegninger

Den økologiske landmand gør meget for at passe på sine høns, og det er vigtigt at lave så rævesikker en indhegning som muligt. Det betyder for eksempel vandret net under jorden, så ræven ikke graver tunneler under hegnet. Men helt undgå tab til ræven, det kan vi ikke altid.

I hønsegården er der træer. I de senere år har der været meget fokus på den gode hønsegård, hvor der er ly, skjul, beskæftigelse og indbydende for dyrene at være. I naturen ville en høne, som er en skovfugl, løbe i skjul ved tegn på for eksempel rovfugle. Derfor er tæt træbevoksning en del af den økologiske hønsegård. Det anslås, at økologiske fjerkræproducenter i gennemsnit mister omkring tre procent af hønsene til ræve og rovfugle.

Selvom døden er en del af det naturlige liv, så er det selvfølgelig vigtigt at passe på dyrene. De økologiske landmænd arbejder derfor også hele tiden på at finde bedre indhegninger og indretninger i udearealerne, så færrest mulige høns ender som rovdyrføde.

Bakterier

Alle økologiske husdyr kommer ud i det fri. Derved kommer dyrene også i kontakt med bakterier i naturen. Bakterier er en del af det naturlige miljø og følger med, når dyrene lever et naturligt liv.

Campylobacter

Et eksempel er campylobacter-bakterier, som kan findes i fersk kylling af enhver slags, både økologisk og konventionelt. Campylobacter-bakterier har altid været der og udgør ingen sundhedsrisiko, når man følger almindelig køkkenhygiejne, præcis som vores olde- og bedstemødre gjorde.

Økologien i Danmark har aldrig haft de samme problemer med salmonella, som der har været i ikke-økologiske produkter. Men sådan er det ikke med alle bakterietyper. Undersøgelser har vist, at fersk, økologisk kyllingekød oftere indeholder campylobacter end fersk kød fra ikke-økologisk fjerkræ. Slagtekyllingerne smittes med campylobacter fra jorden, insekter og drikkevandet, når de går ude. Campylobacter findes dog ikke i frosne kyllinger, da frysningen slår campylobacter ihjel.

Undgå bakterier med god køkkenhygiejne

Sørg for at overholde god køkkenhygiejne - især ved tilberedning af fjerkræ. Det gælder alt fjerkræ; økologisk såvel som ikke-økologisk.

• Fersk kød og rå grøntsager må ikke blandes sammen
• Undgå overførsel via kødsaft - brug rent skærebræt og kniv til kød og grøntsager hver for sig
• Gennemsteg kødet - min. 75°.
• Rester skal køles hurtigt ned
• Hvis du vil være endnu mere sikker på at undgå en risiko for campylobacter, kan du vælge frosne kyllinger.