Økologisk kød- og malkekvæg
På græs om sommeren
Alt økologisk kvæg kommer på græs fra den 15. april til den 1. november. Økologiske landmænd markerer dagen, hvor dyrene slippes ud på græs efter en vinter i stalden, og inviterer alle interesserede til den årlige Økodag.
Dyrene skal være på græsningsarealet minimum seks lyse timer dagligt. Det afhænger dog af, om vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Syge kreaturer kan i perioder opholde sig på stald. Når dyrene er ude, skal der være adgang til læ og skygge. For ikke-økologiske køer er der ingen krav, og kun ca. 16 % af dem kommer på græs.
Kalve i alderen fire til seks måneder skal have adgang til græs fra den 1. maj til den 1. september, og småkalve under fire måneder skal opstaldes indendørs.
I stald om vinteren
I vinterhalvåret er der i Danmark ikke krav om, at økologiske malkekøer skal på græs. Det hænger sammen med det danske klima: Der vokser ikke græs om vinteren i Danmark, så der ville ikke været nok foder at hente på markerne.
Derudover betyder de ofte fugtige vintre, at køerne ville træde marker og drivveje op til mudderpøle, hvis de kommer ud - hvilket både ville ødelægge markerne og være til gene for køerne og deres klovsundhed. Der er dog også økologiske landmænd i Danmark, som sender deres køer ud på græsmarker om vinteren, når jorden er tør eller fx hård af frost og kan bære dyrene.
Adgang til motion
Alle økologiske dyr skal have adgang til motion. Derfor må dyrene kun bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, sygdomsbehandling eller lignende. Der skal være rigeligt lys og luft i stalden, når dyrene er inde.
God plads i staldene
Staldens indretning har stor indflydelse på køernes trivsel og graden af dyrevelfærd. De økologiske landmænd indretter staldene, så køerne kan udføre deres naturlige adfærd. Det er vigtigt, at køerne kan passere hinanden uden at komme i slagsmål, og dyrene skal have adgang til et rent, tørt og blødt leje med naturlig strøelse (for eksempel halm).
En økologisk ko skal som minimum have seks kvadratmeter til rådighed i fællesboksen. En økologisk kalv under 100 kilo skal mindst have halvanden kvadratmeter.
Økologisk foder
Kvægets foder skal bestå af minimum 60 procent grovfoder som græs, ensilage, halm eller roer. Udover grovfoder, får kvæg også kraftfoder. Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps, majs og indeholder meget energi og protein. Foderet skal være økologisk dyrket.
Økologiske kalve skal have naturligt mælk i minimum tre måneder efter fødslen. Rigelig mælk er med til at sikre kalvens trivsel.
Narresutter og ammetanter
Når koen har kælvet, skal koen og kalven gå sammen minimum et døgn efter fødslen. Mange økologiske mælkeproducenter har indført ammetanter – det vil sige en ko, som ikke længere skal indgå i mælkeproduktionen. Hver ammetante går typisk med tre-fire kalve, som de forsyner med mælk. Hvis ikke kalven går sammen med moderen eller en ammetante i de første to måneder af dens liv, skal den have tilfredsstillet sit suttebehov med en narresut, der er en speciel sut til kalve.
Kvægavl
Økologer skal vælge racer, der ikke giver for mange problemer og som passer til den måde, produktionen er indrettet. Det er for eksempel forbudt at anvende racen belgisk blåhvidt kvæg i økologisk produktion. Racen har gennem avlsarbejde udviklet så stor lårmuskulatur, at koen i mange tilfælde ikke er i stand til at kælve (føde) naturligt uden kejsersnit. Kvægracen er altså fremavlet uden hensyn til den del af sundheden.
Sundt kvæg uden stress
De økologiske køer rammes af de samme sygdomme som i konventionelle besætninger, men er generelt mindre syge. Det kan hænge sammen med, at dyrene ikke bliver presset til høje ydelser, som stresser dem og nedsætter deres immunforsvar. Princippet i det økologiske landbrug er at forebygge sygdomme i stedet for at behandle.
Mindre medicin
Den økologiske landmand må kun behandle dyr, når en dyrlæge har stillet en diagnose. Et økologisk dyr, der er blevet behandlet med medicin, skal tilbageholdes fra slagteriet i dobbelt så lang tid som et konventionelt. Når et dyr er blevet behandlet mere end tre gange inden for et år, skal det omlægges på ny, før det kan sælges som økologisk.
Økologiske kvægproducenter skal føre en logbog over samtlige behandlinger på besætningens dyr. I logbogen skal producenten angive dyrenummer, sygdom, behandling og tilbageholdelsesfrist. NaturErhvervstyrelsens kontrollører gennemgår logbogen ved det årlige kontrolbesøg og sammenholder den med slagtedatoerne på dyrene.
Udfordringer
Jerseykøer laver fantastisk mælk, men er en lille kvægrace. Derfor matcher kødmængden hos tyrekalvene ikke efterspørgsel og pris. Hvert år aflives knap 29.000 af kalvene kort efter fødslen. Ca. 2.000 af dem er økologiske.
Holdning og handling
Økologisk Landsforenings klare holdning er, at kalvene lige som andre produktionsdyr skal have et værdigt liv. Foreningen arbejder for, at kalvene kan udnyttes som en smagfuld ressource frem for at være et overskudsprodukt.
Hvad jerseytyrekalvene ikke har i størrelsen, har de til gengæld i smagen. Konceptet Jersey Græskalv opdrætter kalvene til slagtning og modtog i 2010 Børsens fødevarepris for "ekstraordinær høj smagskvalitet" og sin indsats på det dyreetiske plan.
Jersey græskalve bliver to og to sat ud på græs sammen med en ko som ammetante, som de går og dier hos hele foråret og sommeren, samtidig med at de æder græs. Det giver en speciel kødkvalitet både med hensyn til smag, mørhed og sund fedtsyresammensætning. Samtidig opnår man et produkt, der leverer både dyrevelfærd, naturpleje og kødkvalitet.
Jerseykød kan blandt andet købes direkte hos producenterne via www.jerseygraeskalv.dk. At købe kødet fra jerseykalvene er med til at stimulere en produktion, som forvandler jersey tyrekalvene fra et overskudsprodukt til en smagfuld ressource.