Økologiske æg
Hønsehus og hønsegård
Økologiske høns skal gå på strøet gulv og have adgang til det fri. Indendørs må der højst være seks høns pr. kvadratmeter, og udendørs skal hver høne have mindst fire kvadratmeter.
Hos økologiske høns skal der være naturligt lys i hønsestalden i dagtimerne. Det er tilladt at supplere det naturlige lys med elektrisk lys. For frilands- og skrabehøns kan stalden være uden vinduer og kun oplyst med elektrisk lys. Burhøns lever hele deres liv kun med elektrisk lys.
Økologisk kraft- og grovfoder
Hønsenes foder skal være økologisk dyrket og fremstillet. Det består af en blanding af kraftfoder og grovfoder. Mange økologiske bønder dyrke selv dele af foderet.
Kraftfoderet kan være ærter, hestebønner eller rasp, suppleret med fiskemel og mineraler. For de økologiske høns er det væsentligt, at energiindholdet er stort. De bevæger sig rundt hele dagen og forbrænder meget energi.
Mindre tid til narrestreger
Grovfoder er fiberrigt foder som frisk grønt og rodfrugter. Det er sundt for hønsene, og hjælper med til at understøtte deres naturlige fødesøgningsadfærd. Om sommeren vil grovfoderet som regel bestå af det grønne, som hønsene finder i hønsegården. Om vinteren må den økologiske landmand bruge grovfoder i form af roer, gulerødder, ensilage eller lignende. Hønsene bruger længere tid på at æde grovfoder end kraftfoder, og så er der mindre tid til "narrestreger" som at pille fjer, hakke æg og forsøge at bryde ud af hønsegården.
Se forskellen
Download plakat - lige til at printe ud
Supplerende information om forskellen mellem økologiske og konventionelle æg
Hønens naturlige adfærd
Høns er flokdyr, og den økologiske høne skal være omgivet af andre høns og indgå i et socialt mønster. De skal have mulighed for at parre sig, bygge rede, skrabe, tage støvbade og pudse fjer. Næbbene må ikke trimmes, klippes eller slibes. For at fremme den naturlige adfærd har mange avlere også haner i flokken.
Jo mere hønsene skraber, og jo mere grovfoder de æder, jo færre æg lægger de. Det er den pris, de økologiske avlere må betale for at opnå den økologiske kvalitet. Det er derfor, at de økologiske æg er lidt dyrere end konventionelt producerede æg.
Rolig dansk race fra en svunden tid
De altdominerende racer til konventionel æglægning er Isa Brown og Brun Lohmann, men de egner sig ikke til økologisk opdræt, da de i større flokke har tendens til fjerpilning og kannibalisme.
I Danmark har mange økologer forsøgt sig med Hellevad-hønen. Racen har aner tilbage til svundne tiders danske hønsegårde. Hellevad-hønen er lidt tungere og lægger cremefarvede æg. I kraft af størrelsen er den ikke så sårbar over for svingende foderkvaliteter, som de andre racer. Hellevad-hønen er meget rolig og ikke så kontaktsøgende. Tilsyneladende søger den heller ikke den negative kontakt.
Man må kun markedsføre æg og fjerkræ som økologiske, hvis dyrene er sat ind i en økologisk produktion, inden kyllingerne er tre dage gamle.
Hanekyllinger
Hanekyllinger af æglæggerrace kan i sagens natur ikke lægge æg. De egner sig heller ikke til kød, og er derfor et overskudsprodukt fra ægproduktionen. Nogle anvendes som reptilfoder, mens resten aflives. Løsninger har lange udsigter, men du kan bidrage.
Holdning og handling
Aflivningen af dyrene er ikke en situation, som er i overensstemmelse med den økologiske tankegang, der blandt andet handler om at give produktionsdyr rum og tid til at udfolde deres naturlige adfærd og leve et værdigt liv.
Der er to løsninger på problemet:
- Enten skal der laves en race, der både lægger æg og giver kød af en kvalitet, som tilfredsstiller dig og mig som forbruger.
- Eller også skal der findes en metode til at kønssortere hanernes sæd, så der kun klækkes hønniker.
Avlsarbejde
Det er den første mulighed, økologerne koncentrerer sig om. Den anden undersøges og debatteres til stadighed, men er hverken bullet proof (der vil stadig blive født hanekyllinger) eller problemløs i forhold til den samlede genpulje, skulle den en dag blive til virkelighed.
Der foregår i dag ikke noget selvstændigt avlsarbejde i Danmark for at fremavle en race, der både kan bruges til æg- og slagtekyllingeproduktion. Produktionen af økologiske æg og slagtekyllinger er i dag for lille til at finansiere et sådant avlsprogram. Fjerkræavlen er samlet på meget få hænder i udlandet, og de danske, økologiske producenter er derfor i stort omfang efterladt med de typer/racer, som udvikles til konventionel husdyrproduktion.
Hvad kan jeg gøre?
Det bedste, du som forbruger kan gøre for at bidrage til en bæredygtig og ægte økologisk løsning på problemet er at vælge det røde Ø-mærke, hver gang du køber æg, kyllingekød eller andre fjerkræprodukter. Jo større efterspørgsel på økologi, jo mere vil økologiens udfordringer fylde i udviklingen af landbruget, og dermed bane vej for det fornødne avlsarbejde, så det bliver muligt at arbejde med typer og produkter, hvor hanekyllingerne ikke behandles som et overskudsprodukt.