Stikke-sticks
24 stk.
Ingredienser
1¼ dl lunkent vand
15 g øko gær
¼ tsk salt
3 spsk øko olivenolie
100 øko rugmel
150 øko hvedemel
1 spsk øko tomatpuré
2 spsk vand
3 tsk tørret øko oregano
Sådan gør du
1. Kom vand og gær i en stor skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt salt, olie, rugmel og hvedemel og ælt dejen godt sammen.
2. Dæk skålen med husholdningsfilm eller et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve 30 minutter
3. Rul dejen ud til en pølse og skær den i 24 stykker. Rul hvert stykke dej ud til en lang pølse, ca. 25 cm. Læg grissinierne på bageplader med bagepapir.
4. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
5. Rør tomatpureen med vand og pensl grissinierne med et tyndt lag og drys med oregano. Lad grissinierne efterhæve til ovnen er varm. Bag grissinierne i 15-20 minutter til de er gyldenbrune.
6. Lad grissinierne køle helt af på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt beholder.
En opskrift fra bagehæftet Bare bag