Små tærter med laks og spinat
30. september 2015
af:
Webredaktion
4 stk.
Ingredienser
Dej
- 200 g mandelmel *
- 3 spsk hørfrø
- 1 æg
- Et nip salt
- 40 g smør
* Kan erstattes af 200 g groft hvedemel og 40 g smør.
Fyld
- 100 g røget laks
- 2 håndfulde babyspinat
- 2 æg
- 100 g revet ost
- Revet skal fra 1 økologisk citron
- Salt og peber
Sådan gør du
Bland ingredienserne til tærtebundene sammen og tryk dejen ud i fire små tærteforme (10 cm) eller en stor rund tærteform (22 cm). Bag bundene ved 200°C (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne.
Skyl spinaten og fordel laks og spinat i de forbagte tærtebunde. Rør æg, revet ost, citronskal, salt og peber sammen og fordel blandingen ovenpå laks og spinat.
Bag tærterne ved 175°C i ca. 15 minutter eller indtil æggemassen har sat sig.
Tip: Du kan nemt fryse tærterne og tage dem op efter behov.