Fisk - hvad er forskellen?
Se forskellen - lige til at printe ud
Kun opdrættede fisk fra dambrug og havbrug kan godkendes som økologiske. Desuden skal dambruget/havbruget leve op til skrappe krav.
I økologien er der blandt andet også krav om at der så vidt muligt skal anvendes vedvarende energikilder og genanvendelige materialer, og der skal udarbejdes en affaldsreduktionsstrategi.
Beskyttelse mod rovdyr
Store fugle og andre rovdyr som odder og mink skal holdes ude fra økologiske dambrug med skånsomme metoder. Det kan for eksempel være net, som omkranser dambruget ved siderne og for oven.
Foder
Fisk i dambrug bliver fodret med foder, der er en blanding af plantefoder og protein. Plantedelen er normalt korn, bønner med mere, og proteindelen er som oftest fiskemel og -olie.
Fiskemelet skal komme fra bæredygtigt fiskeri og rovfisk skal fodres med fiskeprotein, det er væsentligt for kvaliteten af fiskekødet, da de sunde fiskeolier ikke udvikles i samme grad i laks, der kun får planteføde.
GMO er forbudt i økologisk produktion. Dyr der produceres ikke-økologisk bliver ofte fodret med plantefoder, hvoraf en væsentlig del er genmodificeret.
Farvestoffer i foderet
Ikke-økologiske fisk må fodres med foder tilsat kunstige farvestoffer, så fx laksekød bliver mere rødt. I økologisk produktion er naturlig farve, fx rejeskaller, tilladt i mindre omfang.
Brug af antibiotika
Det er meget sjældent, der er brug for behandling med antibiotika til økologiske fisk. Hvis det sker, må det kun være én gang, hvis fiskene slagtes, før de er et år gamle. Hvis fiskene lever længere, må de højst få to behandlinger på et år. Overskrides antallet af behandlinger, må fiskene ikke sælges som økologiske.
Dobbelt så lang tilbageholdelsestid efter behandling for økologiske fisk, som for ikke-økologiske.
Krav om sundhedsrådgivning fra dyrlæge ved økologiske fisk - intet krav ved ikke-økologiske.
Krav til økologiske dambrug:
- Væsentlig lavere belægningsgrad i systemerne. I Ferskvandsdam brug tillades max halvdelen af belægningsgraden i konventionelt (25 kg/m3 tilladt, i praksis anvendes kun 15kg/m3, belægningsgraden i konventionel ferskvandsbrug er på 50 – 75 kg/m3; Endnu lavere belægningsgrad i økologisk havbrug)
- Krav til foder, økologisk, bæredygtigt fiskeri, primært animalsk protein til carnivore fisk, forbud mod syntetisk astaxanthin og kun til at opfylde fysiologisk behov
- Meget stramme restriktioner på sygdomsbekæmpelse
- Stramme krav til hvilke midler, der må anvendes til at rengøre og desinficere med, samt hvornår de må anvendes
- Klare mål for energireduktion og krav til anvendelse af vedvarende energi
- Krav om udarbejdelse af årlige bæredygtighedsplaner omfattende både begrænsning af miljøpåvirkninger og krav om planer for affaldsreduktion
- Krav til at bunden i systemerne skal svare til naturlige forhold og karper skal have adgang til jord
- Krav om at mindst fem procent af området omkring bruget (grænsefladen mellem land og vand) skal bestå af naturlig vegetation, hvilket medvirker til, at det ikke er muligt at producere i lukkede betonanlæg
- Krav om at dyrene skal holdes under temperatur- og lysforhold, der svarer til de pågældende arters krav, og som tager den geografiske placering i betragtning. Hvilket betyder, at det ikke er muligt at producere arter, som har så høje lys- eller temperaturkrav, at de skal opdrættes indendørs – dvs. også fiskene har udsyn til åben himmel
- Forbud mod GMO i fiskefoderet