Brød med kartofler

Kernebrød med revet kartoffel og speltmel.

1 brød

Ingredienser

75 g græskarkerner
75 g solsikkekerner
75 g hørfrø
2-3 dl vand til kogning af kerner og frø
30 g gær
6 dl lunkent vand
1½ spsk flagesalt
1 spsk honning
3 spsk koldpresset jomfruolivenolie
1½ dl revet kartoffel
300 g hvedemel
200 g speltmel

Sådan gør du

Kog kerner og frø i en gryde med 2-3 dl vand. Kom gær, 6 dl lunkent vand, salt, honning og olie i en stor skål og rør det godt sammen. Lad kerner og frø køle af og rør dem i gærblandingen. Tilsæt revet kartoffel og mel. Rør dejen grundigt sammen. Dejen skal være meget våd. Tildæk skålen med dej med et fugtigt klæde eller plastfolie. Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse. Hæld dejen i en smurt franskbrødsform og bag ved 200 grader i ca. 45-50 minutter. Brødet skal være gyldent og lyde hult, når man banker på det i bunden. Lad brødet køle godt af, før du skærer i det.

Fra bogen Skønne Økologiske Kartofler af Anne Hjernøe