Hurtige snobrød

Nem og hurtig snobrødsdej med bagepulver, smør og mælk. Dejen skal ikke hæve og er klar med det samme.

6 stk.

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 50 g koldt øko smør
  • 2 dl kold øko mælk

6 træpinde

Sådan gør du

1. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Skær smørret i bittesmå tern og bland dem med melet. Tilsæt mælken og ælt dejen til den er helt blød og glat i overfladen.

2. Del dejen i 6 lige store stykker. Tril hver del ud i fingertykke pølser og sno dem rundt om spidsen på træpindene.

3. Bag snobrødene over bål til de er gyldne hele vejen rundt.

 

En opskrift fra bagehæftet Bare bag