Ørred i dobbelt røg med bønnesalat
Opskriften er beregnet til 4 personer
Tilberedningstid: 30 minutter - Arbejdstid: 30 minutter
Ingredienser
Røget ørredmousse
- 300 g røget ørred
- 175 g rygeost 10%
- ½ bundt dild
Blommesalat med pastinakdressing
- 50 g mandler
- 1 tsk. salt
- ½ dl kogende vand
- 400 g grønne bønner
- 2 hjertesalat
- 250 g pastinak
- 3 blommer
- 2 skalotteløg
- 2 spsk. olivenolie
- 2 tsk. æbleeddike
- 2 tsk. dijonsennep
- ½ bundt dild
- 4 kviste mynte
Tilbehør
- 1 grovflutes
Sådan gør du
Ørredmousse:
Smuldr den røgede ørred ned i en skål og rør den blød med rygeosten. Hak dild og rør den i cremen.
Saltmandler:
Rist mandlerne på en tør pande. Rør salt ud i det kogende vand og hæld vandet ud over mandlerne, når de er ristet gyldne. Lad saltvandet koge ind på panden. Lad mandlerne køle af.
Lav salaten:
Nip bønnerne. Damp dem i lidt letsaltet vand i en gryde i ca. 4 min og lad dem dryppe af.
Skyl salaten og bræk den i mindre stykker.
Lav dressing:
Skræl pastinakkerne og skær dem i bittesmå tern, på 3 x 3 mm. Skær blommerne i tilsvarende små tern. Hak skalotteløgene fint.
Rør en dressing sammen af olie, æbleeddike og dijonsennep. Hak mynte og dild fint og rør i dressingen. Vend pastinak, blommer og løg i dressingen.
Læg salaten på en tallerken, læg bønnerne ovenpå og fordel pastinakdressingen over salaten. Drys med mandlerne. Form med to spiseskeer ovale kugler af ørredcremen og placer dem ovenpå salaten.
Server lune stykker flutes til salaten.
TIP: I stedet for blommer kan du bruge æbler eller ferskner.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.