Bum-burgere

Burgerboller med fuldkornshvedemel

6 stk.

Ingredienser

3 dl lunkent vand
50 g øko gær
½ dl øko olie
1 øko æg
3 spsk øko sukker
1 tsk salt
100 g øko fuldkornshvedemel
500 g øko hvedemel
1 øko æg til pensling
3 spsk øko sesamfrø

Sådan gør du

1. Kom vand og gær i en stor skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt olie, æg, sukker, salt, fuldkornsmel og hvedemel. Ælt dejen godt og længe til den er helt glat og uden klumper.

2. Form dejen til 16 boller og læg dem på bageplader med bagepapir med god afstand i mellem dem. Tryk bollerne flade og prik dem i overfladen med en gaffel.

3. Læg et fugtigt viskestykke over bollerne og lad dem hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 40 minutter.

4. Tænd ovnen på 225 grader.

5. Pisk ægget sammen med en gaffel i en kop. Pensl bollerne forsigtigt med æg. Drys sesamfrø på toppen af bollerne.

6. Bag bollerne i 10-15 minutter til de er let gyldenbrune på toppen.

En opskrift fra bagehæftet Bare bag