Leverfrikadeller
Med æbler, kapers, persille og spidskål.
- 200 g okselever
- 300 g hakket svinekød
- 1 æg
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 æble
- ¼ bdt. kruspersille
- 20 g mandler
- 2 skiver ristet brød
- 2 spsk. kapers
- 2 spsk. vegetabilsk olie/smør
- 300 g spidskål
- 100 g syltede rødbeder
- Salt
- Sort peber
- Nye kartofler
Hak leveren meget fint, bland den sammen med det hakkede svinekød, rør et æg deri og krydr godt med salt og peber.
Snit løg og hvidløg fint og kom det i farsen. Snit æblet i små tern, hak persillen groft sammen med mandler og det ristede brød. Vend det hele i farsen.
Form farsen med en spiseske og steg frikadellerne i olie eller smør på en varm pande i ca. 4 min. på hver side.
Snit spidskålen fint, hak rødbederne groft og bland det sammen til en salat.
Server frikadellerne med salaten og nye kogte kartofler.
Du kan erstatte svinekød med hakket oksekød. Farsen formes til bøffer og grilles.