Pulled oxtail burger

Med rødbedesalat og svampe-mayo.
  • 1 kg oksehaler
  • 70 cl porter øl
  • 2 løg
  • 1-2 rød chili
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. korianderfrø
  • 1 dl brun farin
  • Salt
  • Sort peber

Rødbedesalat:

  • 300 g rødbeder
  • 80 g drueagurker
  • 3 spsk. eddike
  • 1 spsk. sukker
  • 1-2 tsk. salt

Svampe-mayo:

  • 2 dl mayonnaise
  • 10 g tørrede Karl Johan svampe
  • 4 burgerboller

Kom halerne i et ildfast fad og brun dem godt af i ovnen ved 220 grader i ca. 15-20 min.

Hak løg og chili groft og vend det godt sammen med halerne, spidskommen, korianderfrø, farin, salt og peber. Tilsæt øllet, dæk fadet med sølvpapir og bag det videre i ovnen ved 160 grader i 3-4 timer.

Pil kødet af halerne og bland det med løg, chili og krydderier fra fadet. Smag til med salt. Varm kødet op i lidt af væsken fra ovnen lige før servering.

Snit rødbeder og drueagurker fint og kom det i en skål. Pisk eddike med sukker og salt, vend det med grøntsagerne og lad det trække i 1 time.

Udblød svampene i vand i ca. 30 min., skyl, tør og hak dem fint. Rør svampene sammen med mayonnaisen.

Lun burgerbollerne og smør dem med svampemayonnaise. Dæk med rødbedesalat og dernæst med det varme kød fra halerne.

Kan fint serveres med ovnstegte kartofler eller pommes frites.