Rulle-roller wraps
8 stk.
Ingredienser
Tortilladej
4 æg
100 g øko majsmel
60 g øko fuldkornsrismel
¼ tsk salt3 spsk øko olivenolie
4 dl vand
øko olivenolie til stegning
Krydret kyllingefyld
500 g øko kyllingefilet
2 fed øko hvidløg
2 tsk tørret øko oregano
2 tsk stødt øko spidskommen
1 tsk salt
øko peber
2 øko løg
2 røde øko snackpeberfrugter
2 spsk øko olivenolie
1 øko salathoved
Sådan gør du
Tortilladej
1. Kom æg, majsmel, fuldkornsrismel, olie og vand i en skål og pisk det hele sammen til en jævn dej.
2. Varm 2 tsk. olie op på panden pr. tortilla. Hæld 1 dl dej på panden. Bag tortillaerne et par minutter på hver side.
Krydret kyllingefyld
1. Skær kyllingefileterne i strimler. Pres hvidløgene og bland dem med kødet sammen med oregano, spidskommen, salt og peber.
2. Hak løgene. Skær peberfrugterne i kvarte og derefter i ½ cm tykke skiver.
3. Varm 1 spsk. olie op på en stor pande og brun kyllingen på alle sider. Læg kødet på en tallerken.
4. Kom 1 spsk. olie på panden og steg løg og peberfrugter i 10 minutter under omrøring. Bland grøntsagerne med kyllingen på panden og varm det hele godt igennem.
5. Skyl og tør salaten og skær den i brede strimler.
6. Kom salat og kyllingfyld i tortillaerne og server med det samme.
En opskrift fra bagehæftet Bare bag