Salat med kylling, sennep og rugbrød
Opskriften er beregnet til 4 personer
Tilberedningstid: 1 time - Arbejdstid: 35 minutter
Ingredienser
Kyllingen
- 300 g kyllingebryst
- Saften af ½ citron
- 2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
Sennepsdressing
- ½ dl mayonnaise
- 1 spsk. koldt vand
- 2 tsk. dijonsennep
- 1½ spsk. worcestershiresauce
- 1 fed hvidløg
- nip salt
- citronsaft
Salaten
- 150 g rugbrød, gerne noget der i forvejen er lidt tørt
- 300 g blandede salater, f.eks. hjerte-, rucola- og feldsalat
- 250 g cherrytomater
- 1 agurk
- 2 - 3 spsk. karse
Tilbehør
- 4 skiver fuldkornsbrød
Sådan gør du
Grill kyllingebrysterne:
Tænd grillen. Rør en marinade sammen af citronsaft, olie og salt. Vend kyllingen i marinaden og lad det trække i 15 minutter.
Grill kyllingebrysterne ved medium varme indtil centrumtemperaturen er 75 grader, ca. 25 minutter.
Lav salatdressing:
Rør mayonnaisen sammen med vand, sennep, Worcestershiresauce og finthakket eller presset hvidløg. Smag til med lidt salt og citronsaft.
Lav rugbrødscroutoner:
Skær rugbrødet i tern på 1 x 1 cm og rist dem på en pande ved middel varme til de er sprøde, ca. 10 minutter, rør rundt undervejs.
Bland salaten:
Skyl salaten og lad den dryppe godt af. Bræk hjertesalaten i mindre stykker. Vend salaten med et par skefulde dressing.
Halver tomaterne og skær agurken i korte stænger. Skær kylling i tynde strimler.
Portionsanret salaten i dybe tallerkener. Fordel kylling, tomater, agurker og rugbrødscroutoner ovenpå. Dryp lidt ekstra sennepsdressing og drys karse på toppen. Server med fuldkornsbrød.
TIP: Du kan lave croutoner af al slags brød - har du f.eks. en rest daggammelt hvedebrød, så brug det i stedet for.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.