Grove snurrer med pesto og ost
30. september 2015
af:
Webredaktionen
16-18 stk.
Ingredienser
Dej
- 15 g gær
- 5 dl vand
- 2 tsk havsalt
- 2 spsk olivenolie
- 250 g hvedemel
- Ca. 300 g groft hvedemel
Fyld
- 4-5 spsk pesto
- 125 g revet ost, fx cheddar
Sådan gør du
Smuldr gæren i en skål og tilsæt lunkent vand. Rør gæren ud deri og tilsæt salt og olie. Rør mel i dejen lidt ad gangen, og pas på ikke at tilsætte for meget mel. Ælt dejen godt sammen indtil den er smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant på ca. 45x55 cm. Fordel pesto og revet ost på halvdelen af firkanten og fold dejen sammen på midten, så man ikke længere kan se fyldet.
Skær lange strimler (ca. 2-3 cm i bredden). Sno hver strimmel 5-6 gange, form hver strimmel til en bolle og fold enderne ind under bollen.
Læg snurrerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 200°C (varmluft) i ca. 10-12 minutter eller til de er gyldne.
Tip: Du kan nemt fryse snurrerne og tage dem op efter behov.