Mumser madmuffins
12 stk.
Ingredienser
3½ dl øko hvedemel
1½ dl øko grahamsmel eller fuldkornshvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 øko æg
4 tsk øko olivenolie
1 spsk øko honning
3 dl øko yoghurt
75 g soltørrede øko tomater
100 g kogt øko skinke i skiver
1 rød øko snackpeberfrugt
50 g øko fetaost i tern
2 tsk tørret øko oregano eller øko timian
12 papirmuffinforme
Sådan gør du
1. Tænd ovnen på 180 grader.
2. Bland hvedemel, grahamsmel, bagepulver og salt sammen. Pisk æg, olie, honning og yoghurt sammen. Pisk melblandingen sammen med æggemassen.
3. Skær soltørrede tomater, skinke og peberfrugt i små tern og bland dem i dejen sammen med fetaosten.
4. Fordel dejen i 12 muffinsforme.
5. Drys oregano eller timian på toppen.
6. Bag muffinsene i 15-20 minutter. Prik i dem med en tandstik og hvis der hænger dej ved, skal de bage længere. Tag muffinsene ud af ovnen og lad dem køle lidt af.
En opskrift fra bagehæftet Bare bag