Hvidklint med frugter og rosmarin-vinsirup

Rosmarin-vinsiruppen smager skønt over Hvidklint-ost sammen med sæsonens frugter. Den kan holde sig nogle uger i køleskabet.

Forret, dessert eller snack

Ingredienser

Hvidklint fra Thise Mejeri el. anden ost undtagen friskost
Modne sæsonfrugter fx jordbær, hindbær, stikkelsbær, æbler, pære el. blommer

Rosmarin-vinsirup

Giver 2½ dl
300 g gylden rørsukker
2 dl hvidvin
10 stk friske rosmarinkviste
3 tsk hele sorte peberkorn
1½ dl æblecidereddike

Kom alle ingredienserne i en gryde. Bring det hele i kog. Kog under låg i 20 minutter eller indtil konsistensen er sirupsagtig. Kom siruppen inkl. krydderierne i et rent syltetøjsglas. Opbevares bedst i køleskabet, hvor den kan holde i et par uger. Brug siruppen ved stuetemperatur. Hæld lidt sirup henover Hvidklint og servér med sæsonfrugter.

Opskriften er udviklet af Kille Enna.