Syltede kardemomme-figner med hytteost

Søde, syltede figner, der både kan serveres kolde og varme.

Dessert el. snack til 5 personer

Ingredienser

Hytteost 4,5% fra Thrane Mejeri el. din yndlingsost

Syltede figner

10 modne friske figner, prikket med bagenål
4 stk friske laurbærblade (planten fås i en planteskole)
3 stk kardemommekapsler,
groftknuste evt. 1/8 tsk stødt kardemomme
10 stk hele sorte peberkorn
200 g lys rørsukker
2½ dl vand

Sådan gør du

Kom alle ingredienser (undtagen figner) i en lille gryde, og bring det i kog.
Kog under låg i 10 minutter. Tilsæt figner og lad dem simre med i 5 minutter under låg eller indtil de er bløde og behagelige. Servér dem varme eller kolde sammen med en lille skål hytteost til hver person. Hvis fignerne ikke skal bruges samme dag, opbevares de bedst i køleskabet druknet i deres sirup. Her holder de sig fint i et par dage.

Opskriften er udviklet af Kille Enna.