Thy ost med stegte hvidløg og korianderfrø

Sprødstegt hvidløg med koriander.

Ingredienser

Thy 45+ fra Osteriet Hinge el. din yndlingsost
6 fed hvidløg
2 spsk hele korianderfrø, groftknuste
koldpresset olivenolie, til stegning
havsalt

Sådan gør du

Giv hvidløgsfeddene et smæk med den nederste del af håndfladen. Skindet har nu løsnet sig og kasseres. Kom hvidløgsfedene i en stenmorter og tilsæt lidt havsalt. Mos, indtil der opstår en meget grov mos. Varm en pande op og hæld godt med olivenolie på. Tilsæt hvidløgene.

Sautér ved lav varme, indtil de er gyldenbrune og sprøde. Tilsæt de knuste korianderfrø og sautér et par minutter. Krydr med havsalt.

Opbevar blandingen i en lufttæt glasbeholder på et mørkt, tørt og køligt sted fx i køleskabet. Her kan blandingen holde sig fint i en uge. Brug den
ovenpå Thy osten, som en sprød nøddeagtig smag. Eller vend den i en grøn salat, tilsat grove Thy terninger.

Opskriften er udviklet af Kille Enna.