Æbledessert med youghurtcreme
Til 4 personer
Ingredienser
- 4 æbler
- Ca. 1 dl vand
- 4 spsk honning
- 1 tsk vaniljepulver
Knas
- 75 g rugbrød
- 75 g hasselnødder
- 2 tsk stødt kanel
Creme
- 2 dl piskefløde
- 50 g drænet yoghurt
- 1 tsk vaniljepulver
- Evt. flormelis
Sådan gør du
Befri æblerne for kernehus og skær dem ud i grove tern. Kom æbletern, vand, honning og vanilje i en gryde, og lad det simre ved middelvarme under låg i ca. 25 minutter, eller indtil æblerne er kogt ud og blevet til grov mos. Lad mosen køle helt af.
Kom rugbrød og hasselnødder i en minihakker eller foodprocessor og blend det fint. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir og rist det i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, eller indtil knasen er tør og sprød – rør undervejs. Rør kanel i, når blandingen er kølet af.
Pisk fløde til let skum og vend yoghurt og vanilje i (smag evt. til med en smule flormelis). Anret desserten i små glas: fordel æblemos, rugbrødsknas og fløde- skum i lag. Server med det samme, så rugbrødsknasen forbliver sprød.