Æblepandekager med æblesirup

10-12 stk.

Ingredienser

Æblesirup

  • (1 stort glas)
  • 7,5 dl æblemost
  • 350 g rørsukker
  • 1 vaniljestang

Små pandekager

  • 100 g havregryn
  • 50 g mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk ren vaniljepulver
  • 2 æg
  • 1 æble, revet
  • 1,75 dl mælk

Sådan gør du

Kom alle ingredienserne til æblesiruppen i en gryde og lad det småsimre i omkring 2 timer. Det skal kun simre og ikke koge! Husk at røre i det indimellem.

Hvis der bruges hjemmepresset most, kommer der en del urenheder på toppen, som skal skummes væk.

Når siruppen er blevet gylden og tyk: kom den i et rent glas og opbevar på køl.

Fortvivl ikke, hvis siruppen er lidt tynd, når den hældes på glas – den skal nok tykne efter nogle dage på køl.

Kom havregryn og mandler i en foodprocessor og blend det til mel. Rør kanel, kardemomme, bagepulver og vanilje i. Pisk æg, revet æble og mælk sammen og bland de tørre og våde ingredienser sammen. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Steg derefter små pande- kager i olie eller smør på en varm pande.