Chokoladesmåkager med orangesmag

Ca. 50 stk.

Ingredienser

  • 1/2 vaniljestang
  • 125 g sukker
  • 300 g hvedemel
  • Revet skal af
  • 1 appelsin
  • 225 g smør
  • 50 g mørk chokolade

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad.

Bland vaniljekorn, sukker, hvedemel og appelsinskal i en stor skål og ælt små tern af køleskabskoldt smør i blandingen, til dejen er ensartet. Hak chokoladen fint og ælt den i dejen. Form dejen til en lang stang med en diameter på ca. 5 cm. Stil den på køl i mininum 1 time, så dejen bliver skærefast.

Tænd ovnen på 180° C. Skær stangen i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne øverst i ovnen i 8–10 min.

Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist, og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

Vidste du: Økologiske appelsiner og citroner er fri for rester af sprøjtegifte, så du kan roligt bruge skallen i madlavningen.

Bag økologisk i julen

 

Inspiration, viden og opskrifter til en rigtig økologisk jul