Ispinde med yoghurt og brombær

Ispinde med yoghurt-flødeis med brombær.

6 stk.

Ingredienser

  • 2 dl yoghurt naturel
  • 0,5 dl fløde
  • 4-5 spsk honning
  • Korn fra halv vaniljestang
  • 1 stilk frisk mynte
  • 1,5 dl brombær

Sådan gør du

Blend yoghurt, fløde, honning, vaniljekorn og mynteblade sammen i en blender eller med en stavblender. Smag til og tilsæt evt. mere honning.

Hæld cirka halvdelen af blandingen over i en skål og kom brombær i den resterende del og blend igen, så du ender med en lyserød blanding og en hvid blanding. Hæld først en smule af den lyserøde blanding i

6 små ispindeforme og derefter en smule af den hvide og slut af med den lyserøde.

Stil ispindene i fryseren og lad dem stå i min. 5-6 timer, indtil de er helt frosne.

 

Opskriften stammer fra hæftet 'Økologiske Fristelser', produceret af Økologisk Landsforening.