Økologiske vafler med banan

4 stk.

Ingredienser

  • 140 g mandler
  • 2 æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1,5 dl mælk
  • ½ tsk. salt
  • ½ vaniljestang
  • 1 moden banan
  • Smør til stegning

Sådan gør du

Start med at lave mandlerne til mandelmel – kom mandlerne i en foodprocessor og blend mandlerne indtil de bliver til helt fint mel.

Rør mandelmel sammen med æg, bagepulver, mælk, salt og korn fra ½ vaniljestang. Rør det hele godt rundt, indtil dejen er glat og uden klumper.  Mos bananen med en gaffel og rør mosen i dejen.

Varm vaffeljernet rigtig godt op og pensl pladerne grundigt med smør. Kom 3-4 spsk. dej ind midt på jernet, og bag vaflerne i ca. 4 minutter, eller indtil de er helt gyldne. Fortsæt til al dejen er brugt.

Pas på med at åbne vaffeljernet før efter et par minutter for ellers vil dejen hænge fast.

Vaflerne spises med det samme og gerne med letpisket fløde, friske bær, frugt eller nødder. Disse vafler bliver ikke sprøde som alm. vafler, men de har en dejlig konsistens og smag, og er meget mættende.