Parfait med sprød granola
8. april 2016
af:
Webredaktionen
Sommerdessert med friske bær og økologisk skyr.
Til 4 personer
Ingredienser
- 8 dl skyr eller ymer
- 250 g friske bær, fx jordbær eller hindbær
Granola
- 50 g havregryn
- 25 g kokosmel
- 25 g solsikkekerner
- 25 g sesamfrø
- 25 g mandler
- 1 tsk stødt kanel
- 1,5 spsk kokosolie
- 2 spsk flydende honning
Sådan gør du
Hak mandlerne groft, kom alle ingrediens- erne til granolaen på en varm pande og rør rundt – pas på det ikke brænder på.
Hæld den gyldne og sprøde blanding ud på et stykke bagepapir og lad granolaen køle helt af.
Fordel et par skefulde skyr i bunden af fire glas, kom stykker af bær ovenpå, derefter granola – fortsæt indtil glassene er fyldte og der er flotte lag af skyr, bær og granola.
Opskriften stammer fra hæftet 'Økologiske Fristelser', produceret af Økologisk Landsforening.