Fladbrød med Castello Blå Økologisk

Fladbrød med Castello Blå økologisk, salvie, rødløg & kartofler.

Snack til 4 personer

Ingredienser

2 stk fladbrød (naturel)
ca. 200 g kogte kartofler,
skåret i tynde skiver
50 g rødløg, meget tyndskåret
10 stk friske salvieblade,
skåret i strimler
125 g Castello Blå økologisk
fra Gjesing Mejeri el. anden
skimmelost
¼ tsk hele korianderfrø
strejf af chiliflager
friskkværnet sort peber

Sådan gør du

Pensl fladbrødene med lidt koldt vand, og kom dem op på en bageplade.
Læg kartofler på, dernæst rødløg og salviestrimler. Smuldr Blå Castello på og drys med hele korianderfrø og chiliflager. Afslut med friskkværnet sort peber. Bag fladbrødene i en 200 grader varm ovn i 6-10 minutter, eller indtil toppen er gylden og sprød. Skær dem i mindre stykker og servér straks.

Opskriften er udviklet af Kille Enna.