Indisk suppe med røde linser

Til 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk kokosolie
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 stængler bladselleri
  • 2 æbler
  • 2 tsk gurkemeje
  • 15 g frisk ingefær
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stærk karry
  • 1 spsk garam masala
  • 4 kardemommekapsler
  • 1 stang kanel
  • 1 ds hakkede tomater
  • Ca. 1 l bouillon
  • 100 g røde linser
  • 1 ds kokosmælk
  • Limesaft
  • Salt

Topping

  • Frisk koriander

Sådan gør du

Hak løget fint, riv hvidløget, skær stænglerne af blad- selleri i små stykker og æblerne i små tern.

Varm kokosolie op i en gryde og svits løg, hvidløg, selleri og æbler. Tilsæt gurkemeje, revet ingefær, spids- kommen, karry og garam masala. Rør det hele godt rundt og tilsæt kardemomme, kanel, hakkede tomater og bouillon. Lad suppen simre ved middel varme i ca. 1 time.

Tilsæt derefter linser og kokosmælk, og lad suppen simre i yderligere 45 minutter. Smag suppen til med limesaft og evt. lidt salt. Tag kardemommekapsler og kanelstang op inden servering.