Kartoffelpizza med pesto, blå ost og rosmarin

Fuldkornspizzaer med tynde kartoffelskiver, rosmarin og blå ost.

Opskriften er beregnet til 4 personer

Ingredienser

Dej

  • 2,5 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • ca. 200 g fuldkornsdurummel
  • ca. 200-250 g hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • ½ dl olivenolie

Fyld

  • 2 små glas grøn pesto
  • 400 g kartofler
  • 2 stk. blå ost, fx Blå Castello
  • 8 stilke frisk rosmarin
  • Salt

Sådan gør du

Dej:

Rør gæren ud i koldt vand. Tilsæt mel, salt og olivenolie og ælt dejen godt sammen til den er blød og elastisk. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt dejen på køl natten over.

Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord, og lav 4 runde pizzaer.

Fyld:

Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

Fordel pestoen på dejen, dernæst osten plukket i mindre stykker. Dæk hele pizzaen med kartoffelskiver, drys med rosmarinnåle og salt og stænk lidt olivenolie udover.

Bag pizzaen i 10-15 minutter ved 250 grader - til bunden er sprød, og kartoflerne er gyldne.

 

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.