Tema: Biogas og økologi

Biogas kan hjælpe klimaet, miljø og natur samt udvikle økologien Økologiske fødevarer hitter. For nylig blev Danmark valgt til Økologisk Land i 2009 ved BioFach-fødevaremessen i Nürnberg, Tyskland. Men landmændene tøver med at lægge om. Så meget, at Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er nødt til at komme med økologiske opfordringer til sine medlemmer.

Nye tanker om at kombinere produktion af økologiske fødevarer med decentral produktion af biogas kan give følgende fordele:

• Større produktion af vedvarende energi
• Større økologisk omlægning og produktion i Danmark
• Mulighed for naturpleje og at fjerne næringsstoffer fra følsom natur
• Udnytte restprodukter fra fødevareindustrien til energiproduktion
• Fjerne klimaskadelige gasser fra økologisk husdyrgødning
• Forøge frugtbarheden i landbrugsjorden ved at lagre kulstof i jorden

I Folketinget er der for nylig indgået en energi- og klimaaftale, der kan få stor betydning for det økologiske landbrug. Bedre priser for el, der er produceret fra biogas, forventes nu at fremme en større udbygning af biogasproduktionen i Danmark, og den udbygning bør økologiske landmænd være med i. Det skyldes, at biogasteknologien også kan bidrage til at få en større og bedre økologisk produktion.

Først og fremmest kan biogasanlæg fungere på samme måde som en besætning af køer, der omdanner afgrøder til gødning. Og der skal meget mere økologisk gødning til, hvis produktionen af økologiske varer skal øges i Danmark.

Økologisk landbrug er i dag især udbredt i områder med mange kvægbrug, dvs. i Jylland, hvor 85 % af den økologiske produktion finder sted.

Kvægbrugere har en særlig fordel ved økologisk drift, fordi disse landmænd både dyrker kløvergræs og korn. Det er et alsidigt og robust dyrkningssystem, hvor kløverplanterne fikserer kvælstof fra luften og omdanner det til protein. I køernes vom bliver kløvergræsset til gylle, som landmanden kan gøde kornmarkerne med.

En planteavler har derimod ingen køer og har derfor ikke mulighed for at udnytte kløvergræsset på den måde. Derfor går det særligt trægt med at få mere økologiske planteproduktion, især i det kvægfattige østlige Danmark, hvor konventionel planteavl uden husdyr er den dominerende driftsform.

En ko er i virkeligheden et lille biogasanlæg på fire ben. I koens vom arbejder de samme bakterier som i et rigtigt biogasanlæg, der ligesom en ko kan omdanne kløvergræs til gødning. Biogasanlægget kan derfor spille samme rolle som en kvægbesætning, dvs. udnytte energien i kløvergræs, omdanne det til gødning og skabe forudsætninger for mere økologisk produktion i praktisk talt hele landet.

Der er ikke udsigt til, at køerne vender tilbage til Sjælland, men decentrale økologiske biogasanlæg vil være en mulighed, da der både er brug for mere vedvarende energi og flere økologiske produkter. At kombinere produktion af økologisk gødning med biogas er allerede noget udbredt i Tyskland, hvor man i kraft af en offensiv energipolitik, har op mod 150 økologiske biogasanlæg.

Når et landbrug omlægges til økologisk drift, bliver der ikke længere brugt kunstgødning. Kvælstoffet i kunstgødning er netop fremstillet med et stort fossilt energiforbrug, og er derfor en tung post i landbrugets energiregnskab. Ved at erstatte kunstgødning med økologisk biogasgødning bliver CO2-udledningen fra landbruget vendt til CO2-binding. Det skyldes, at de kløvergræsmarker, der leverer kvælstof og kulstof til biogasanlægget samtidig binder CO2 i jordens humus via deres store rodsystem. Desuden erstatter den producerede økologiske biogas fossile energikilder og mindsker derved CO2-udledningen.

Der er betydelige miljøfordele at hente med biogas, også på økologiske landbrug med husdyr. Den økologiske husdyrgødning, der allerede findes i dag fra køer, svin og høns, bør også sendes igennem et biogasanlæg. Man vil således både producere mere energi, og udnytte husdyrgødningen meget bedre, når gødningen skal bruges i marken. En mere effektiv udnyttelse af næringsstofferne giver højere udbytter, bedre kvalitet, mindre risiko for tab til miljøet, og samtidig vil man mindske udslip af klimaskadelige drivhusgasser fra gødningen.

Miljøtjenesterne fra økologerne slutter dog ikke her. Der er en forventning om, at landbrugsarealer i særligt følsomme naturområder og langs vandløb i et vist omfang skal tages ud af almindelige landbrugsdrift, for at Danmark kan leve op til forskellige miljøplaner (Natura 2000, Vandrammedirektivet m.v.).

Desuden er der i dag op mod 300.000 ha plejekrævende halvkulturarealer som f.eks. vedvarende græs, enge m.v., som i øjeblikket ikke bliver plejet. At fortsætte med bruge disse og kommende ekstensive arealer på en miljømæssig forsvarlig måde kan være at høste græsset til produktion af biogas.

I stedet for at slå hø til kreaturer i engene bliver det i fremtiden biogasanlæg, som kommer til at fordøje "foderet". Det giver stor mening at fjerne plantevæksten og næringsstofferne heri, da naturværdien øges og vandløb beskyttes ved, at næringsstofferne fjernes fra arealet. Det forudsætter naturligvis, at høsten af plantevæksten i praksis bliver forenelig med øvrige hensyn til fugle og vildt. Den høstede plantemasse kommer ud i den anden ende af biogasanlægget som næringsrig gødning.

De næringsstoffer, der nu er et problem for miljøet i de følsomme områder, kan blive mobiliseret til en energiressource og vil være oplagte som gødning på økologiske landbrug, som hidtil har været afhængig af at importere næringsstoffer fra blandt andet konventionelle husdyrbrug. Bæredygtig udnyttelse af engene til energi og mobile næringsstoffer vil være en oplagt og innovativ metode til også at fremme produktionen af økologiske produkter.

Der er konkurrence om anvendelse af jorden, og der har længe verseret en intens debat om fornuften i brugen af bioenergi og biobrændstoffer til transport. Bioethanol produceret ud fra korn, majs og roer vil være i direkte konkurrence med produktion af mad, og kan under visse forhold forventes faktisk at øge udslippet af klimaskadelige gasser.

Biogas i forbindelse med økologisk jordbrug har ikke disse problemer, da konceptet går ud på at integrere energi- og fødevareproduktionen. Energi fra biogas og økologiske fødevarer bliver hinandens forudsætninger og ikke konkurrenter om jord. F. eks. vil kløvergræs som energiafgrøde i 20 % af sædskiftearealet give større frugtbarhed og dyrkningssikkerhed, og landmanden kan med biogasgødningen få højere udbytter på de sidste 80 % af arealet.

For at realisere disse potentialer skal en række udfordringer imødekommes.Myndigheder og planlæggere opfordres til at indtænke disse muligheder i energiplanlægningen og ved planlægning af naturbeskyttelse i miljøfølsomme områder. Økologiske landmænd og evt. kommende økologer bør gå sammen og se på disse muligheder for at forbedre deres produktion, såvel som at give den økologiske produktionsform ny identitet som klimavenlig energileverandør.