Bedre stalde til økologiske slagtesvin

Økologisk Landsforening er samarbejdspartner i projektet, som har til formål at optimere stalde til økologiske slagtesvin på grundlag af mere viden om gødeadfærd og forbedring af muligheden for naturlig rodeadfærd.

Projektets formål

Formålet med projektet er at fremskaffe viden der kan gøre staldsystemerne til økologiske slagtesvin bedre for såvel grise som producenter. For grisene ved at berige udearealerne med rodekasser, så grisenes velfærd forbedres, og deres naturlige adfærd med at undersøge og rode kan udfolde sig. For producenterne ved at indrette stalde og udearealer så grisenes gødeadfærd styres, og de primært gøder på de (spalte-) arealer man ønsker de skal gøde på. Udearealerne ændres fra ”beton-toiletter” til en kombination af gødeareal og rode-/aktivitetsareal, hvilket imødekommer et ønske fra producenterne om at få et system der kan vises frem med glæde og stolthed.

Indholdet i projektet er todelt. Der er en kort og koncentreret teoretisk del hvor viden om gødeadfærd og termoregulering indsamles og bearbejdes. Samt to praktiske undersøgelser af dels berigede udearealer og dels af tiltag der skal forbedre termoreguleringen og dermed gødeadfærden.

Projektet samarbejder med, og bygger ovenpå, GUDP-projektet pECOSYSTEM hvor der arbejdes med miljø og berigede udearealer. I pECOSYSTEM er erkendelsen af, at forståelse af gødeadfærden i de åbne staldsystemer er en central faglig udfordring, først sket i forbindelse med en midtvejs workshop om staldsystemer. Derfor er der et stort ønske om at kunne udbygge arbejdet til fælles gavn for begge projekter. Der samarbejdes desuden med ØLF om afprøvning af lyngflis som rodemateriale, hvorfor udgifter til rodematerialer kan holdes uden for budgettet.

Projektejer

Udviklingscenter for Husdyr på Friland

Marsvej 43, 8960 Randers SØ

Telefon: 89 19 27 64

Projektansvarlig

Centerleder Simme Eriksen

Projektets organisering og Økologisk Landsforenings leverancer

Der nedsættes en mindre gruppe med deltagelse af Simme Eriksen, UHF, Lars Lambertsen fra Økologisk Landsforening og Anne Grete Kongsted fra AU-Agroecology for at sikre koordinering og synergi til de to projekter ”Lyngflis som strøelse og rodemateriale til svin” og ”pECOSYSTEM”.

Læs mere

Læs mere om projektet på Udviklingscenter for husdyr på Friland.

Link til projektside

Demonstration af berigede udearealer til svin

Den 19 september 2016 er der afholdt demonstration i projektet. Demonstrationen havde til formålet at vise, hvordan berigede udearealer til svin kan indrettes og hvilken effekt, indretningen kan have for svinenes adfærd.

Demonstration af berigede udearealer til svin

Projektperiode

01/2016 - 12/2016

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug