Fælles lokal afsætning fra netværk af ’Mols Bjerge-gårde’ med små og mangfoldige produktioner

Projektets formål er at skabe lokal afsætning fra en række ’Mols Bjerge-gårde’, som danner overgang mellem Nationalpark Mols Bjerge og de omkringliggende landbrug.

Projektets formål og indhold

Projektets formål er at skabe lokal afsætning fra en række ’Mols Bjerge-gårde’, som danner overgang mellem Nationalpark Mols Bjerge og de omkringliggende landbrug. Flere af Mols Bjerge-gårdene har forskellige, små produktioner, og de søger at bevare kulturarv, gamle sorter eller racer i produktionen for at skabe variation og et bedre forretningsgrundlag. Gårdene fungerer som buffer mellem de større landbrug med monokulturer og de sårbare naturområder, og producenterne arbejder bevidst med formidling af balancen mellem natur og produktion. Gårdene har ikke hidtil haft samarbejde.

Projektets mål er:

  • At udvikle en ny fælles identitet og et fælles produktsortiment med lokale karakteristika og lokal historie om biodiversitet
  • At styrke afsætning af produkterne til lokale dagligvarehandler og butikker samt fra egne gårdsalg – med tilhørende salg og formidling af oplevelser og viden om biodiversitet
  • At sikre vidensudveksling og kompetenceopbygning omkring biodiversitetsproduktion med andre lokaliteter, fx Arkegårde i Tyskland og Holland og Biodiversitetsgårdene i Danmark
  • At øge lokalt samspil med Nationalpark Mols Bjerge og udbydere af lokale oplevelser (Karpenhøj mfl.)
  • At skabe samarbejde mellem Mols Bjerge-gårdene og de omkringliggende større økologiske landbrug

Forventede effekter:

  • At der skabes forretning på basis af flere små produktioner via samarbejde om produktion, forarbejdning og fælles afsætning, og ved at bruge beliggenheden ved Mols Bjerge som et aktiv.

Projektejer

Landmand Helge Bülow

Projektets organisering og Økologisk Landsforenings leverancer

Projektet ledes af Helge Bülow. Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening er fagkonsulent og praktisk tovholder. Projektgruppen samarbejder med:

Oplevelser og natur: 

  • DGI Karpenhøj Natur-og Friluftscenter, Dragsmurvej 12, 8420 Knebel 
  • Nationalpark Mols Bjerge, Grenaavej 12, 8410 Rønde

Landbrug og fødevareproducenter:

  • Mikkel Juhl, Karensminde, Tangbakkevej 3, 8410 Rønde
  • Kalø Økologisk landbrugsskole, Skovriddervej 2, 8410 Rønde
  • Kalø Avlsgaard, Grenaavej, 8400 Rønde
  • Janne Brændbyge, Lille Raneladegaard, Øervej 7, 8400 Ebeltoft 
  • Lokale restauranter, primært ’Smag’ i Ebeltoft, som prioriterer at bruge lokale specialiteter
  • Fødevarefælleskabet Malt Mad i Ebeltoft 
  • Woodshade Organics
  • Molbordet.dk
  • Urtegruppen ved Sletterhage fyr

Bjarne Hansen er aktiv i Foreningen Biodiversitetsgårde og samarbejder tæt med Foreningen Gl. husdyrracer

Projektperiode

01/2016 - 12/2016

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer.