Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder
DOWNLOAD hæftet Geder på græs - Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder
Formålet med dette faktahæfte er at give anvisninger på godt management ved afgræsning med økologiske malkegeder. Vil man etablere et økologisk malkegedehold, er det vigtigt at få begyndt med de rigtige græsblandinger, godt management og økonomiske forventninger, som er realistiske.
Økologiske malkegeder skal på græs. Frisk græs er billigere end ensilage og hø, og derfor vil det være en fordel at øge afgræsningen, hvis det kan ske, uden at det går ud over ydelsen.
I projektet "Velfungerende afgræsning med økologiske malkegeder" har vi fulgt en række danske besætninger med malkegeder.
Jens Christian Skov er projektleder og dette projekt har haft opbakning af 7 økologiske malkegedebesætninger i 2011. Disse har nøje fulgt gedernes mælkeydelse, fodring og græsoptag i sæsonen, samt i staldskole regi diskuteret græsningsstrategier og udnyttelse af afgræsningsmarkerne med hinanden.
Konsulent Karsten A. Nielsen Videncenter for Landbrug, Planteavl, direktør Per Korsgaard, Frøsalget og konsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening har bistået vurderingen af markerne og de arter af græs som indgik i den føde gederne optog.
Ligeledes er der givet bud på bedre udnyttelse af græsmarkerne som indgår i afgræsningen. Nogle hovedproblemer er at geder ikke græsser i bund, ikke er glade for hvidkløver og ikke bliver resistente overfor parasitter. Gederne kan rigtig godt lide rødkløver og lucerne, men lucernen har ikke altid god overlevelse i græsblandinger og rødkløver har været bandlyst i større mængder til geder pga. enkelte tilfælde af fertilitetsproblemer forårsaget af ensilagefodring af rødkløver i renbestand.
For at indhente erfaringer fra et af de øvrige EU lande er Holland valgt som mål for at studere og hente deres erfaringer og udfordringer ved afgræsning med økologiske malkegeder.
Vi arrangerede derfor en tur til Holland, hvor afgræsningen med økologiske malkegeder blev yderligere belyst. Annette Holmenlund, der har været konsulent for malkegeder fik fat i forskeren Nick Van Eekeren fra Louis Bolk, en økologisk forsøgsinstitution, der har lavet mange undersøgelser for at forbedre produktion og økonomi for de økologiske gedemælksproducenter i Holland.
På turen var foruden Jens Christian Skov og Annette Holmenlund otte gedeavlere, samt 6 af Kalø Økologisk Landbrugsskoles 2. hovedforløbs studerende. Deltagerne var Janne Brændbyge fra Lille Raneladegaard ved Ebeltoft, Edward Hoeckmann fra Øko Ged og Grønt ved Hundslund, Poul og Desirée Flarup fra Ebeltoft og Hans og Lars fra Stenalt samt Tobias Fundal.
3. oktober besøg hos Familien Wanders, Somerenseweg 39a, 5591 JV Heeze
Jan Wanders i Heeze var første besøg. Gården er drevet biodynamisk og der er 2 generationer på gården som laver gedeost og det viste sig også at Jan Wanders var 59 år, men hans søn hed også Jan Wanders og var godt i gang med at viderebygge faderens firma, der netop havde vundet publikumsprisen for Hollands mest velsmagende fødevarer.
Jan havde opbygget produktionen i 1980 og forsøgt at lave både gede- og komælksost, men da han ikke kunne få mælkekvote gik han i gang med konsekvent at lave gederåmælksoste, dvs. oste af upasteuriseret gedemælk. Jan har været med til at lære Hollænderne at spise gedeost, og det har taget lang tid at opbygge et marked. Nu er 20 % solgt til restauranter og på det lokale marked imens opkøbere til større fødevarekæder køber 80 %.
Der laves en fast Goudaost året rundt, men der er overskud af mælk og ost om sommeren. Derfor har Jan udviklet en friskost med krydderier, der kan laves ud fra frossen gedeost. Osten laves og fryses, den tøs op og iblandes salt og krydderi inden salg. Der laves også en god Camembert og der er udviklet flere oste med krydderier. Jan (den ældre) er på markedet i Utrecht hver torsdag. Han mener ikke at man nogensinde skal lade markedsføringen gå af sig selv.
Jan den yngre har nu overtaget besætningen der pt. tæller ca. 670 Maedi- og Q-feberfri Hollandske Saanen geder. Han står for indkøb af foder og mælkeproduktion, samt produktion af flere af ostetyperne, imens Jan den ældre nu mest står for udviklingen af oste, samt markedsføringen. Gederne yder ca. 700 liter mælk om året. (ca. 3,3 liter de første 200 dage fra læmning, som foregår året rundt)
Ansatte:
Der er i alt 5 beskæftiget inklusive osteproduktionen. Far+ søn + koner + en der mest kører med maskiner.
Græsning:
De har ca. 4,5 ha at græsse tæt på gården i sommerperioden. Der regnes med ca. 15 % af rationen fra græsmarken i sommerhalvåret. Gederne har adgang til græs fra maj til midt i oktober og det vigtigste for Jan er at gederne får en græsning med færrest mulige parasitter.
Systemet er at de max går 2 uger på en græsmark som herefter får fred i mindst 6 uger. Han laver altid et første slæt inden gederne kommer ud og udbindingen er derfor først i slutningen af maj.
Kiddene kommer endnu senere ud. Først i slutningen af juni, hvor de er stærkere og kan modstå parasitpresset. Der er fare for både Hæmonchus og Coccidiose. Hæmonchus fordi det er det varmeste areal i Holland. Kiddene går på statens arealer og bliver flytter til nye græsgange i løbet af sæsonen. Her i oktober er nogen kommet hjem, som er stærkt angrebet af Coccidiose og orm.
Fodring ud over græs
Afgræsningen viser sig kun at være en brøkdel af gedernes foderoptag og Jan styrer foderoptaget og supplerer efterårsgræsset med 1. slæts græsensilage samt en blanding af rødbedepulp og byg-helsæd. I TMR- blandinger og i malkekarusellen afstemmes grovfoderet ved at blande smagfuldt kraftfoder af -solsikkekerner, rapskager, sojaskrå, sukkerroepiller og hvede.
Foderplan på årsbasis
72 % græs eller ensilage. Græsset kan være 1. slæt tørret på et tørreri, hvilket er bedre energimæssigt end korn. Helsæd kan være hel byg tørret og samlet i moden tilstand som hakkelse i gamle dage. (Jan har mulighed for at tilsætte mælkesyrebakterier til ensilagen)
28 % korn, soja og rapskage, solsikke. Kornet er hvede og triticale, hvor siloen fyldes en gang om året, kornet knækkes i en kværn. Al kraftfoderet blandes i TMR blanderen hvor der iblandes rapsolie for at forbedre smagen og undgå støv.
Fedt kommer fra solsikkekerner, hvoraf gederne får 100 gram per dag.
VALLE fra osteproduktionen gives til gederne, som kaster sig over dette. Giver Jan mindre valle falder ydelsen. De har 10 meter drikkekar hvor de optager vallen. Vallen er tilsat salt fra vand der er udskiftet i ostekarrene.
PT får gederne udover græsset:
- 1,5 kg ts. af 1.slæt
- 0,4 kg ts. af rødbedepulp blandet med tørt høstet helsæd,
- 500 g hvede
- 100 g solsikkekerner for at øge fedtindholdet i rationen til 4-5%
- 150 g sojakager/eller rapskager.
- Der var ophængt mineralblokke rundt i stalden med salt, kobolt og selen, forbrug ca. 100 om året.
Gederne græsser fra 8-17 og kommer igen ved godt vejr ud til kl. 20. De kan frit gå ud og ind. De æder mest græs de første 2-3 dage efter de er kommet på nyt græs. Her æder de nok 0,5 kg ts. Her i oktober ligger det mellem 0,1-0,2 kg ts. Alle gederne går i samme gruppe.
Kiddene er på græs fra 15. juli til 30. september. Det er ikke helt lovligt i henhold til EU reglerne, men de kan ikke tåle at komme ud før de er ældre.
Sundhed
- maedi /cae - dyrene testes hvert 3. År og indkøbte dyr er testet
- Paratuberkulose, dette vaccinerer man for i Holland
- Q feber
Listeria er mangel på magnesium( i forhold til kalium)
Græsblanding der udsås på afgræsningsmarker. (sker hvert 4.-5. År)
- 20 kg Lucerne
- 10 kg diploid italiensk rajgræs
- 2-3 kg rødkløver
Hver ha får gødning fra ca. 10 geder. + kyllingegødning(4 t/ha) Gødningen køres ud i marts, samt efter 1.2.3. slæt.
Jan og søn har nu 670 geder, men vil udvide til 800. Han lægger normalt kun 20 % af gimmerne til og sælger avlsdyr, fordi han har god sundhedsstatus. Bukkekid aflives af dyrlægen, som kommer hver dag i læmmesæsonen.
Besøg hos Gerrit Verhouen, Torentjeshove 6a, 5018 TL Tilburg, der er formand for Økologisk gedeavlerforening
- Gerrit har 1000 geder Hollandsk Saanen
- 60 % skal ikke ilæmmes i år, men durrmelke (malke igennem)
- 400 geder skal læmme, men det koster 8 € at komme af med et bukkekid/eller gimmer til videre fedning. Derfor holdes læmning nede på et minimum.
Ration på stald
- 1,4 kg ts kløvergræs ensilage
- 0,4 kilo afgræsset kløvergræs
- 1 kg kraftfoder
- 0,2 kg sojakager
Ydelse 800 -850 kg mælk pr ged pr år. Dyrene bliver 6-7 år.
- Gederne holdes i hold så der kan skrues på fedningen. Rationen til nymalkere indeholder mere majs for at sætte sig på sidebenene
- Rationen til durrmelken (sen laktation) er mere sukker holdigt, dvs. 1. Slæt græs er vigtig for at opretholde niveauet af væksthormon og undgå insulin, der feder geden sidst i laktationen.
- Man sørger for at foderindtaget køres op til mælkeproduktionsniveau og gedernes ration sættets op fra 6 uger inden læmning.
Strategi for græsning.
- 2 ugers græsning, genvækst slæt og det varer 3 måneder inden gederne er tilbage på græsset.
- Gødningsprøver udtages årligt og der reageres på FEC >500 epg
- 0,4 kilo ts græsset kløvergræs pr dag.
- 20 tons gedegødning udbringes pr ha
- Registrering af vejret og af græssets smag dagligt.
- Forsøg med skiftefolde sammenlignet med stribegræs. Man kan presse dyrene til at æde 1,8 kg ts i kløvergræs , men mælkeydelsen falder. Geder kan æde 0,11 kg ts pr time
- Sædskifte: Kløvergræs 6-8 år majs 1 år med efter såning af kløvergræs enten straks efter majshøst eller næste forår.
- Forsøg med urter der kan øge mineralindtaget Cu og Zn. Diskussion af at der er for meget selen i kvægmineraler til geder, hvilket medfører mangel på svovl og zink.
Gerrit er i spidsen for afsætning af mælk i et kooperativ.
- Pris 0,67€ per liter dvs. 4,50 Dk kr.
- Der omsættes 10 mio. liter gedemælk i kooperativet og afsættes til gode priser i ind og udland.
- Konceptet er fair trade. For farmere Dyrevelfærd i top.
Nick van Eeckeren fremlagde sine forsøg med geder og udbredelse af viden.
- 30 øko og 30 konv. gedeavlere
- 10 mio. liter gedemælk afsættes i kooperativ
- 2 mio. liter gedemælk afsættes via private mejerier.
Se også
Se rapport nb 3 Feedplan:
- Rødder, stængler blade og frø er hvad geden skal have foder fra. Sukkerholdigt græs tæller som rødder, men roer eller roepulp er bedre, men sjældent for økologer.
- Pas på Selen, Gederne optager det bedre end kvæg
- Brug CuSo4 , ZnSo4, MgSo4 i gedemineraler.
- Gedekid mangler jern, hvis de lever af mødrenes mælk evt. også vitamin E giv dem mineralblokke.
- Der er meget CLA i gedemælk ved fodring med rødkløver og hørfrø.
- Kid skal afsættes som delikatesser f. eks Capretto= kid 8-10 kilo, Chevon større kid.
Besøg hos Magda Scholte og Harry van Wenum i LM Stroe 4. oktober 2011
100 geder 7,5 ha, 14 geder pr ha
Startede med at have geder i 1999. Havde før job i Amsterdam, men er vendt hjem til fødegården. Gården var før større og havde malkekvæg, men Harry så ikke en fordel i at leve med på udvidelse, investeringer og stordrift. Naboerne hjalp med at låne penge til investeringer. Det var familie der gerne så at Harry og Magda kom hjem.
Gimmerkid hos moder indtil 12 uger vejer 18-20 kilo. Man betaler 5 euro for at andre feder bukkekiddene op og får dem slagtet.
Malkegeder
Mødre mælkes 2 gange dagligt. Kun malkning 1 gang dagligt efter 3 måneder, men i år ville en pige i byen gerne komme og malke en gang og da kan ydelsesstigningen på 20 % godt betale sig. Yverne aftørres ikke, med mindre de er snavsede, men der mælkes for.
Mælkeproduktion
Læmning 1. Feb. 3,3 liter mælk per dag. Stop malkning 2 gange dvs. kun en fra August 2,2 liter per dag. Færre malkninger giver højere tørstofindhold i mælken. Goldning til jul hvilket betød en uges ferie til Harry og Magda.
Sundhed
Cydektin gives hvert år i goldperioden til alle bortset fra 5 % der holder liv i de ormemiddelfølsomme orme.
Cydektin kan ødelægge nematoderne i markerne og derfor vil Harry heller give gederne homøopati, som dyrlægen er ekspert i.
Der er ikke brugt antibiotika i 8 år, men i stedet homøopati, som kræver meget opmærksomhed, forebyggelse og kendskab til de forskellige midler.
Baycox er også meget dårligt for jorden i lang tid efter brug, hvilket hæmmer frugtbarheden i jorden. Kiddene skal være stærke for at opbygge immunitet nok til at undgå ormesyge og Coccidiose.
Diarre som gederne viser på besøgsdagen skyldes det meget våde og proteinrige græs i efteråret.
Harry var meget opmærksom på at gederne kom ind til malkning i den rigtige rækkefølge. Hvis de skifter plads er der rod i rangorden og hermed kan der være tegn på sygdomme. Det dummeste man kan gøre med en syg ged eller en ged der skal læmme er at separere den. Det vil straks udstøde geden fra sin plads i rangordenen.
Fodring
Græsning på 3 marker. Stribegræsning, hver dag gives en ny stribe. Nogen gange får de nyt græs endda 2 gange på en dag. Hver 10. dag flyttes også bagtråd.
1,2 kilo kløver/lucerne/græsensilage efter vejret
0,9 kilo kraftfoder bestående af 700g kraftfoder og 200 g knækket hvede.
Harry registrerer dagligt vejret og andre forhold så han kan gå tilbage og se på hvordan året er gået og årsager til græskvaliteten er der meget protein eller meget sukker(solskin) i græsset. Rødkløver, som fodres i stalden i renbestand er gedernes favorit og den indeholder god struktur og protein. Harrys geder har ikke fået drægtighedsproblemer på grund af rødkløver, men det er heller ikke hovedparten af fodringen.
Komposten bliver opbevaret i et års tid og derefter kørt ud på marken efter de forskellige slet. Det forventes at de værste sygdomme er udryddet under opvarmningen ved komposteringen. Der køres ud efter 1. Slæt og ind imellem efter de senere slæt. Harry er bekymret for om nu alle sygdomme udryddes ved kompostering. Måske kunne der tilsættes komposteringsmidler så omsætningen bliver hurtigere.
Osten "de Stroese Dame " (damen fra Stroe) er en råmælksost og sælges i en fin restaurant i Frankrig, men den tager desværre ikke det hele. Mindste prisen 12 € pr kilo ost. Det er dyrere at lave små portioner ost 3 gange per uge end den store fælles osteproduktion som Gerrit Verhouen står for. Men det er en kvalitet som virkelig er skøn. Både ung =6 uger og udviklet= 5 mdr. gammel. Den unge kostede på markedet 18,5€ pr kilo og den fuldtudviklede 23 € pr kilo. Magda har udviklet den gode ost i 7 år og hun er miljøteknolog og har dermed forudsætninger for at skabe gode hygiejneforhold og mælkesyrekulturer. Den er lavet efter samme princip som Boeren Kaas. Hun bruger f. eks at udskære osteternene forsigtigt. Magda er formand for gedeosteproducenterne og hun mener at de andre bør sætte deres priser op så de kan leve af deres oste. Det andet duer ikke. F. eks synes hun at det er ærgerligt at nogle økologer sælger prisbelønnede oste til 8 € pr kilo til grossisten.
Besøg hos Ria Fokkink, Rommelderdijk 2, 7251 MB Vorden
Ombyggede svinestald. Foderbord og 1m dyb kumme.
Skiftede fra grise til malkegeder i 1995. Ombyggede stalden med 1m dyb kumme som muges ud 1 gang om året. Der malkes 100 geder. Dyrene kan altid komme på stald. Gimmer bukkes og malker derefter igennem. De 15 bedste malkere bukkes og sammen med gimmernes afkom er det der danner grund for udskiftningen i besætningen.
Ansatte: Der var 1 medhjælper ansatte der arbejdede 4 dage af en turnus på 6 dage.
Strategi for afgræsning: Jorden er delt i 5 marker og dyrene får et nyt stykke hver dag. Der flyttes front hegn hver dag. Gederne kommer på nye marker efter slæt. Aldrig 2 gange afgræsning, altid slæt imellem.
Kiddene født i februar kommer på græs i juni. Der er ikke mange kid efter startet med durrmelken. Stort problem med at afsætte kødet direkte til forbrugerne. Forbrugerne ved for lidt om gedekød.
Fodring ud over græs: Det tildeles 2. slæt og lidt lucerne hø, 120 g solsikkekage, byg valset 5-600 g, sojaskaller ca. 60 g
Foderplan vinter: Græsensilage og 1 kg foderroer købt i Belgien. Solsikkekage, valset byg og
Sundhed: Der er lys 16 timer om dagen hele året. Skal være med til at holde dyrene i gang med durrmelken. Q-feber diskussionen i Holland bevirkede beslutningen om at lade være med at bukke gederne, fordi det kun er smitsomt omkring læmning. Det har senere vist sig at det ikke smitter via mælken. Der er geder som har malket 3 år med et gens. på 2,5-2,6 kg mælk. Sidst på året ses dødsfald efter Hæmongus, er med i urteforsøg hvor der tildeles hvidløg og peber for at se om det kan hæmme Hæmongus.
Såning af græsmarker: Der bruges græsblanding Havera 4 + 3-4 kg hvidkløver og 4 kg rødkløver. Havera 4 er 25 % diploid engelsk rajgræs, 60 % tetraploid engelsk rajgræs og 15 % timothei.
Geder får et nyt stykke græs hver dag, front tråden flyttes.