Organisk stof - resultater 2014

Hollandske erfaringer

17.-19. august 2014 var der inspirationstur til Holland for at lære om recirkulering, kompost og selvforsyning med næringsstoffer. Richard de Visser og Sven Hermansen fra projektet deltog, sammen med en række konsulenter, gartnere og planteavlere.

 

Foto: Sven Hermansen

Ekskursionen havde fokus på systemer uden input, både forskning og i praksis. Der var også fokus på recirkulering af biomasse fra naturarealer og sidst men ikke mindst, fokus på kommerciel recirkulering af skov, have, park og græs-biomasse.

Oplæg om ekskursionen til Holland

Vel er det Holland, med et mildere klima og en fantastisk jordkvalitet, men der er alligevel en masse vi kan tage med hjem derfra.

• Jorden skal så vidt muligt være dækket af grønne planter
• Flest mulige arter skal indgå i sædskifte og i grøngødningsblandinger
• Pløjning reduceres hvor det er muligt, fokus på opblanding.
• Der kan hentes næringsstoffer fra byen og fra naturen som kan nyttiggøres

 

Foto: Sven Hermansen

Workshop på Højbakkegård

3. december blev der inviteret til workshop på KU-science, Højbakkegård ved Tåstrup. Deltagerne havde to meget forskellige udgangspunkter for at diskutere hvad frugtbarhed er for en størrelse.

program.pdf

Oplæg ved professor Lars Stoumann Jensen

Professor Lars Stoumann Jensen holdt et både bredt og dybt oplæg med titlen: Jordens frugtbarhed og organisk stof. Med udgangspunkt i en målsætning om at forbedre planteproduktiviteten, er jordfrugtbarhed isoleret som en faktor på linje med klima, management og forædling.

Uddrag af præsentationen:

Jordens fysiske beskaffenhed er en given faktor, mens vand, Rt, indhold af næringsstoffer og kulstof, er faktorer der kan og bliver påvirket af den indsats vi lægger for dagen, når vi dyrker vores marker.

Indholdet af organisk materiale er væsentligt for jordens frugtbarhed. Det organiske materiale forbedrer aggregatdannelse og dermed jordens vandholdningsevne og kation-egenskabe.

Der er stadig en række komplekse sammenhænge i C/N-kredsløbet der ikke er tilstrækkeligt belyst. Særligt forholdet mellem organisk C og uorganisk N.

Med udgangspunkt i den gængse litteratur er det ikke muligt at konkludere at øget organisk indhold i jorden øger det potentielle udbytte i afgrøder som vinterhvede og vårbyg.

Der er andre effekter som CO2-binding, fastholdelse af næringsstoffer og jordens bearbejdningsmodstand, der er dokumenterede som positive i sammenhæng med øget indhold af organisk stof.

Konsekvent tilførsel af kompost, her komposteret husholdningsaffald har effekt på jordens vandholdningsevne og på jordens massefylde. Der er simpelthen mere plads til vand og planterødder.

Dokumentation der siger at øget indhold af organisk materiale giver højere udbytter er svær at frembringe ved at læse videnskabelige artikler. Der er ufatteligt mange faktorer der påvirker og vekselvirker med det der i sidste ende måles på, udbytter. Men mange af de positive afledte effekter er dokumenteret i forsøg, blandt andet på Højbakkegård.

Oplæg ved biodynamisk frugtavler Verner Andersens

Biodynamisk frugtavler Verner Andersen Bellinghus frugtplantage ved Slangerup, holdt et oplæg hvor han præsenterede sin opfattelse af frugtbarhed.

Diversitet er nøglen til frugtbarhed, balancen mellem insektarterne, balancen mellem fugle og insekter, mellem husdyr, ukrudt, frugt og bær osv. Alle Verner Andersens handlinger på plantagen går ud på at styrke diversiteten sådan at ingen enkelt skadevolder bliver dominerende og ødelægger høsten.

Uddrag af præsentationen

Mangfoldigheden er bl.a. opnået ved at have:

• Mange frugtarter, æbler, pærer, kræger, mirabeller, blommer, sødkirsebær, kvæder, hasselnød, valnød, ægte kastanje, brombær, stikkelsbær, abrikos mirabelkrydsning og lidt jordskok, dette medfører bl.a. at de sygdomme der er artsspecifikke bliver for det meste vil få et reduceret smittetryk, der er en lang blomstringsperiode ofte fra 1. april til medio juni, hvilket giver gode muligheder for insektlivet og for god honning.

• Der bliver isået diverse blomster - og bælgplanter. Dette forøger blomsterrigdommen igennem sommeren, det øger i sig selv antallet af såkaldte nyttedyr. Der vil også være en virkning i jorden, af alt det kulstof en plante optager udskiller den 10 - 40% igen som organiske syrer og rodexudater, hvilket igen øger opløseligheden af næringsstoffer og sørger for en rig opbygning af god humus, så man ikke bare får monokultur humus.

• Læhegn: Giver store muligheder for at øge artsrigdommen inden for floraen, med buske og træer og dermed igen fugleliv, der er opsat flere hundreder fuglekasser - ikke bare til mejse og musvit, men også til andre huleboende fuglearter.

• Bier: Der er honningbier som bestøver, men der er også opsat bosteder til solitære bier og humlebier.

• Geder: Der er et lille gedehold, om sommeren klipper de læhegnene, de holdes da i små mobile bure, en ged med sine 2 kid pr mobil bur. De klipper i en højde af ca. 180 cm, da de flyttes 2 gange om dagen står de altid i rent foder og det fungere også som en ormekur - sådan en får de aldrig medicinsk.

• Grise: Grisene kom oprindeligt ind i plantagen for at holde mosegrise ude, hvilket de stadig gør med stor succes. De kan lugte dem, så et par grise på få ha i få måneder af året er nok til at holde dem ude. Grisene bliver også brugt til al holde rent med. F. eks. er der på en del af arealet ikke brugt diesel i år, da grisene har ordnet det. Man skal ikke have for mange grise, da de øverst på menukortet har regnormene stående. Grisene bliver også brugt til at holde blommevikleren på et lavere niveau. Viklerbesatte blommer kan rystes forsigtigt af før plukning - nogle gange gør blæsten det, hvis man så lader grisene gå under blommetræerne æder de blommerne inden ormen når at komme ud og ned i jorden.

• Køer: køerne har deres småfolde om sommeren som de græsser i, efter plukning græsser de plantagen ned efterår og vinter igennem.