Mere græs til køer i store besætninger

15. januar 2015 af: Iben Alber Christiansen
Projektets formål er at øge køernes græsoptagelse i store økologiske besætninger og samtidig undgå fald i mælkeydelsen i løbet af græsningssæsonen.

Formål

Formålet er at øge køernes græsoptagelse i store økologiske besætninger og samtidig undgå fald i mælkeydelsen i løbet af græsningssæsonen.

Med en bedre udnyttelse af græsmarkerne falder foderomkostningerne pr. kg produceret mælk, og det kan være med til at fastholde mælkeproducenter med mange køer i den økologiske driftsform.

I projektet udvikles og demonstreres et system med stribeafgræsning, som sikrer en ensartet og effektiv afgræsning i hele sæsonen. Omkostningerne til ekstra drivveje, hegning og tidsforbrug vejes op imod gevinsten ved det højere udbytte.

Forventede effekter

De økologiske mælkeproducenter vil få en viden om, hvordan et system med stribeafgræsning kan gennemføres i praksis, og hvordan, det kan øge køernes græsoptagelse og græsudbyttet pr. ha.

Forventningen er, at stribeafgræsning forbedrer det økonomiske resultat især på bedrifter med mange køer og et begrænset areal til rådighed for afgræsning. Med f.eks. 80 ha vil et ekstraudbytte på 2.000 FEN pr. ha resultere i 224.000 kr. til dækning af ekstra udgifter til drivveje og arbejdstid. En stor andel afgræsning er desuden vigtig for økologiens omdømme og den har betydning for mælkens ernæringsmæssige kvalitet.

Bedre muligheder for at opnå en stor andel afgræsning i køernes foder og lavere foderomkostninger kan være med til at fastholde mælkeproducenter med mange køer i den økologiske driftsform. Det støtter regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i 2020.

Aktiviteter

Projektet indeholder afprøvninger på to store økologiske kvægbedrifter i to afgræsningssæsoner. På baggrund af disse afprøvninger udarbejdes en grundig beskrivelse af de praktiske og økonomiske aspekter ved stribeafgræsning i store besætninger, så andre økologiske mælkeproducenter kan vurdere fordele og ulemper ved at indføre systemet på egen bedrift.

2015 1. kvartal

I samarbejde med værterne for de to afprøvninger lægges en detaljeret plan for sommerens afgræsning på hver bedrift. Markerne inddeles i 21 folde eller i 7 folde, som med flytbar tråd kan opdeles i hver tre stykker. Der foretages en vurdering af behovet for ekstra drivveje samt for den mest hensigtsmæssige udformning og de nødvendige drivveje anlægges.

I samarbejde med et eller flere firmaer inden for hegn og andet materiel anvendes de nyeste teknikker til hegning af dyrene, f.eks. mobile el-hegn og montering ved hjælp af ATV. På samme måde vælges de bedste løsninger til vanding, det kan være mobile vandkar eller slanger med mange udtag. Tidsforbrug og omkostninger ved etablering af hegn, drivveje og vandforsyning registreres på begge bedrifter.

2015 2., 3. og 4. kvartal

Der udarbejdes foderplaner, som kan justeres efter græsudbuddet til de forskellige perioder af sæsonen. Det vurderes, hvordan man kan udnytte køernes foretrukne afgræsningsperioder, som er tidlig morgen og aften, i systemet. Den daglige styring af afgræsningen, herunder udtagning af folde til slæt, foretages af landmanden ud fra græsvæksten, køernes foderoptagelse på stald, mælkeydelsen og planlægningsværktøjet, "Afgræsningsprognosen - økologisk drift".

Det daglige tidsforbrug i forbindelse med køernes rotation på arealerne registreres. Der udtages græsprøver og køernes daglige græsoptagelse vurderes ud fra foderkontroller hver 14. dag. Ud fra dette beregnes græsudbyttet pr. ha. Græsudbyttet sammenholdes med en vurdering af græsudbyttet i tidligere år på samme ejendom og på andre økologiske malkekvægbedrifter.

2016

Afprøvningerne gennemføres over to år for til en vis grad at udligne den vejrmæssige variation fra år til år og for at udnytte resultaterne fra år 1 til videreudvikle og raffinere systemet i år 2.

2016 1. kvartal

I samarbejde med værterne evalueres resultaterne for 2015. Evalueringen danner baggrund for en ny detaljeret plan for sommerens afgræsning på hver bedrift. Markerne inddeles i det antal folde, som bedst kan håndteres logistikmæssigt, og på baggrund af erfaringer fra 2015 inddeles markerne eventuelt yderligere. Der foretages en vurdering af behovet for ekstra drivveje samt for den mest hensigtsmæssige udformning, og de nødvendige drivveje anlægges. I samarbejde med et eller flere firmaer med speciale i hegn og andet materiel anvendes de nyeste teknikker til hegning af dyrene, f.eks. mobile el-hegn og montering ved hjælp af ATV. På samme måde vælges de bedste løsninger til vanding, det kan være mobile vandkar eller slanger med mange udtag. Tidsforbrug og omkostninger ved etablering af hegn, drivveje og vandforsyning registreres på begge bedrifter.

2016 2., 3. og 4. kvartal

Der udarbejdes foderplaner, som kan justeres efter græsudbuddet de forskellige perioder af sæsonen. Det vurderes, hvordan man kan udnytte køernes foretrukne afgræsningsperioder, som er tidlig morgen og aften, i systemet. Den daglige styring af afgræsningen, herunder udtagning af folde til slæt, foretages af landmanden ud fra græsvæksten, køernes foderoptagelse på stald, mælkeydelsen og planlægningsværktøjet, ”Afgræsningsprognosen – økologisk drift”. Det daglige tidsforbrug i forbindelse med køernes rotation på arealerne registreres. Der udtages græsprøver, og køernes daglige græsoptagelse vurderes ud fra foderkontroller hver 14. dag. Ud fra dette beregnes græsudbyttet pr. ha. Græsudbyttet sammenholdes med en vurdering af græsudbyttet tidligere år på samme ejendom og på andre økologiske malkekvægbedrifter.

Erfaringerne med den intensive græsmarksstyring formidles på markvandringer, ved indlæg på møder og i artikler på Økologisk Landsforenings hjemmeside og i relevante tidsskrifter.

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og vil blive offentliggjort her på siden i projektperioden. Desuden formidles erfaringerne med den intensive græsmarksstyring på markvandringer, ved indlæg på møder og i artikler i relevante fagblade og tidsskrifter.

  • System til stribeafgræsning/foldskifte er afprøvet på to malkekvægsbedrifter over 2 år.
  • Der er afholdt markvandring på de to værtsbedrifter med erfaringsudveksling og formidling af viden og resultater fra projektet.
  • Der er udgivet artikler, som beskriver tilrettelæggelsen af den intensive græsmarksstyring og formidler projektets resultater.
  • Der gives anbefalinger til landmænd, som overvejer at indføre systemet på deres egen bedrift.

Læs mere

Projektperiode

Januar 2015 - december 2016.

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

 

 

Logo NAER 

 

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne