Fodring med hestebønner
I projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" har to værter dyrket bælgsæd som erstatning for indkøbt kraftfoder. En af værterne er Gram og Nybøl Godser A/S. Her blev dyrket 26 ha hestebønne i renbestand. Da afgrøden blev høstet, var der to opgaver, som skulle klares inden hestebønnerne kunne serveres for køerne: tørring til lagerfasthed og valsning.
Hestebønner er krævende at tørre
Hestebønne har store kerner og er krævende at tørre. Der er ganske enkelt længere ind til midten af kernen. Mælkeproducenter, som dyrker hestebønner til eget forbrug, skal derfor tage højde for udgiften til tørring. På Gram og Nybøl Godser A/S blev hestebønnerne høstet d. 17. sept. med et vandindhold på ca. 22 %. Der var andre som høstede senere efter en våd periode og fik et vandindhold på 30 %.
Strukturvalse eller slaglemølle
Hestebønne skal valses inden opfodring til køerne. De store kerner kræver kraftigere grej end en almindelig kornvalse. Nogle kvægbrugere har købt en brugt slaglemølle, mens andre har anskaffet en strukturvalse til at klare opgaven.
Tørring og pelletering på Dangrønt
Gram og Nybøl Godser A/S rådede ikke over den krævede tørringskapacitet og havde heller ikke en kraftig valse. Derfor blev løsningen at sende hestebønnerne direkte fra marken til Dangrønt Products A/S i Gredstedbro. Her blev bønnerne tromletørret, formalet og pelleteret. Ved disse processer er bønnerne blevet opvarmet til skønsvis 110° C. Det var ikke planen at give bønnerne en egentlig varmebehandling for at påvirke proteinkvaliteten.
Køerne på Nybøl Cotel får 2,8 kg hestebønner pr. ko i grundblandingen. Foto: Irene Fisker
Højt proteinindhold, ingen fedt
Tabel 1 viser næringsstofindholdet i hestebønnerne fra vores vært i projektet. Som forventet er proteinindholdet højt og fedtindholdet lavt (henholdsvis 28 % og 1,5 % af tørstof). Opløseligheden af proteinet er overraskende lav i den ene prøve af ubehandlet hestebønne. For den anden prøve ligger opløseligheden på niveau med andre undersøgelser. Hvis vi tager udgangspunkt i sidstnævnte, ser det ud til at den delvise varmebehandling på Dangrønt har hævet AAT-værdien fra 116 til 132 g/kg tørstof.
Tabel 1: . Analyser af ubehandlet og pelleteret hestebønne fra Gram og Nybøl Godser A/S samt beregninger af AAT og PBV.
2,8 kg hestebønner pr. ko
Hestebønnerne indgår i vinterfodringen på Nybøl Cotel. I november og december blev der brugt 1,8 kg hestebønne pr. ko, mens der fra januar bruges 2,8 kg. Foruden hestebønne består rationen af græsensilage, majsensilage, egne grønpiller, crimpet byg/ært i mixervogn samt C-blanding i kraftfoderautomater. Foderplanerne ses i tabel 2. Køernes ydelse har været 9000 kg EKM pr. årsko de seneste 12 mdr., men er i stigning.
Knap 2 kg indkøbt foder i form af C-blanding giver en selvforsyningsgrad på 93 %. I praksis har køerne fået 3 kg C-blanding. På længere sigt er målet på bedriften dog stadig at sænke andelen af indkøbt foder til f.eks. 1 kg pr. ko. Vi følger fodringen med hestebønner og køernes produktion indtil april 2013.
Tabel 2. Foderplaner med hestebønner på Nybøl Cotel. Fodermidler i kg tørstof.
God ædelyst til pillerne
De pelleterede hestebønner er forholdsvis bløde og bliver opløst i mixervognen. Men køerne kan godt lide dem. Hvis fodermesteren smider en håndfuld på foderbordet, tager køerne det med samme.
Varmebehandling forbedrer proteinkvaliteten
I økologiske foderplaner med stor andel hjemmeavlet foder, vil der typisk være mangel på AAT, mens der er tilstrækkeligt med PBV. Derfor bliver der arbejdet med at varmebehandle hestebønne og lupin for at forbedre proteinkvaliteten. Ved varmebehandling bindes proteinet hårdere og dermed passerer en større del af proteinet forbi koens vom og videre til tarmen. Foderet får altså en højere AAT-værdi og lavere PBV-værdi. Undersøgelser har vist at AAT-værdien stiger fra ca. 110 til 140 g AAT/kg TS eller mere, når hestebønne opvarmes til 125° C. I øjeblikket kører to gårdtoastningsanlæg i Danmark. Det er DIIts-Wetzel røret, som er hjemtaget af Mosegården, og den italienske toaster fra Bulldog Agri. Derudover arbejder tørreindustrien også med muligheden varmebehandling af bælgsæd.
Hestebønnerne blev tørret og pelleteret på Dangrønt i Gredstedbro. Foto: Arne Bjerre.
Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne