Fodring med toastet lupin

Henrik Petersen er vært for projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb".  sommeren 2012 dyrkede han lupin både i renbestand og i blanding med vårhvede og havre. Lupinen skal erstatte dyrt indkøbt kraftfoder, så bedriften kan være 100 % selvforsynende med foder.

Henrik Petersen dyrker lupin for at være selvforsynende med foder til køerne.

Lupinfrøene blev varmebehandlet med denne gårdtoaster for at forbedre proteinværdien.

Varmebehandling giver højere AAT

Lupin indeholder meget protein og er derfor værdifuldt foder til malkekøer.  Proteinværdien kan forbedres yderligere ved at frøene varmebehandles. Ved varmepåvirkning bindes proteinet hårdere, så en større del passerer vommen uden at blive nedbrudt af mikroorganismerne. Det betyder at foderet får højere AAT-værdi og lavere PBV-værdi. I økologiske foderplaner med en stor andel hjemmeavlet foder vil der typisk være mangel på AAT, men rigeligt PBV.

En tur igennem "amerikaner-røret"

I projektet lånte vi en gårdtoaster af Videncentret for Landbrug, Kvæg. DIIts-Wetzel toasteren, som forhandles af Mosegården, er et 11 meter langt rør, som foderet snegles op igennem. Røret er omgivet af et kammer med 600 liter olie, som opvarmes med elektricitet. Anlægget er enkelt at betjene, men kapaciteten er kun 2,5 ton pr. døgn. Vi behandlede 10 ton. Oliens temperatur blev indstillet til 160 grader, og dermed blev temperaturen i røret ca. 125 grader. Lupinfrøene var tørret efter høst i Henrik Petersens sædvanlige korntørreri, men blev tørret yderligere ned i gårdtoasteren. Frøene blev lidt mørkere, men ikke brankede.

Som alternativ til røret har Bulldog Agri hjemtaget en italiensk gårdtoaster med langt højere kapacitet. Der er også mulighed for tørring og varmebehandling hos f.eks. Dangrønt.

Toastet lupin er nem at valse

Den varmebehandlede lupin er nemmere at valse end den ubehandlede. Frøene nærmest splintrer. Der anvendes en Mortensens Kornvalse med rillede valser og træk på én valserulle.

AAT-værdien steg fra 99 til 132 g/kg TS

Ved analyse på laboratoriet kan man måle opløseligheden af proteinet. Den faldt fra 888 til 327 gram/kg protein ved varmebehandling, hvilket svarer til det forventede ved en vellykket proces. Varmen sænker også nedbrydningshastigheden af proteinet, men det kan man ikke måle på laboratoriet, kun i intensive forsøg med køer. I beregningerne i tabel 1 har vi vurderet nedbrydningshastigheden af protein til 15 % pr. time.

Tabel 1. Analyse af ubehandlet lupin (ved høst, før tørring) og toastet lupin ved Eurofins.

Afprøvning af lupin i vinterfodringen

I vinteren 2012-13 afprøves lupin i vinterfodringen hos Henrik Petersen. Foderrationen består af lupin, korn, majsensilage og græsensilage, og er dermed 100 % hjemmeavlet. Køernes ydelse ligger på 7500 kg EKM.

Afprøvningen består af fire perioder på tre uger. I periode 1 og 3 anvendes toastet lupin og i periode 2 og 4 anvendes ubehandlet lupin. De to foderplaner ses i tabel 2. Med toastet lupin er AAT-normen opfyldt, mens AAT er under norm med ubehandlet lupin. Proteinniveauet er generelt til den lave side.

Tabel 2. Foderplaner ved afprøvning af lupin i vinterfodringen.

Meget lavt fedtniveau

Fedtindholdet er meget lavt i foderrationerne. Normalt tilføres fedt med raps og soja i det indkøbte foder, men lupin indeholder kun 5 % fedt.  Når målet er 7500 kg EKM, forventer vi at køerne alligevel kan fungere godt, navnlig når grovfoderet er af god kvalitet. Ved høje ydelsesniveauer er det nødvendigt med mere fedt i rationen.

Afprøvningen afsluttes i marts 2013.

Billede: Varmebehandlede lupinfrø er hårde og splintrer ved valsning

Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne