Gode erfaringer med hestebønner til køer
Hestebønnerne gav et godt tilskud af protein til køernes foder.Foto: Irene Fisker
Svend Brodersen, Gram & Nybøl Godser A/S, var en af to værter i projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" i 2012-13. Målet var at demonstrere de praktiske aspekter ved dyrkning af og fodring med hestebønner. Vi har skrevet om resultaterne af dyrkningen og tørringen i tidligere artikler, her beskrives erfaringerne med opfodringen af hestebønnerne i vinteren 2012-13.
Fodring efter højere ydelse
I efteråret 2012 lå køernes ydelse på 9000 kg EKM. Der lå en klar strategi om at ydelsen skulle hæves i løbet af vinteren, og derfor skulle hestebønnerne ikke erstatte det indkøbte kraftfoder fuldt ud. Foruden pelleteret hestebønne bestod foderet af især græsensilage, majsensilage, crimpet byg/ært, grønpiller og C-blanding. Foderplanen blev justeret fire gange, og tabel 1 viser foderets sammensætning i hver af de fire perioder. Som det fremgår, blev køerne overforsynet med energi i starten, mens der var en god energiudnyttelse sidst på vinteren. Da var ydelsen også steget fra 25,6 til 29,7 kg EKM pr. ko pr. dag. Generelt fik køerne rigeligt med protein. Sidst på vinteren blev førstekalvskøerne suppleret med korn for at sikre dem energi nok. Selvforsyningsgraden med foder lå på 89-90 %.
Tabel 1. Foderkontroller i vinteren 2012-13 på Nybøl Cotel.
Hestebønnerne fungerede godt
Hestebønnerne var tørret og pelleteret hos Dangrønt A/S. Pillerne var forholdsvis bløde og støvende, men de blev til gengæld helt opløst i grundfoderet. Køerne havde også en god ædelyst til dem. Det kunne vi se ved at køerne åd hestebønnerne med det samme, hvis de blev tildelt særskilt. Ydelsen steg markant i den periode køerne fik hestebønner, men det kan dog ikke tilskrives hestebønnerne alene. Ydelsesstigningen skyldtes dels sammensætningen af foderet generelt og dels en række tiltag til forbedring af køernes komfort. For eksempel blev der opsat bedre lys i stalden, og der blev lagt måtter på opsamlingspladsen. Vi kan således blot konstatere, at hestebønnerne fungerede godt i fodringen. Figur 1 og 2 viser mælkeydelsen pr. ko samt fedt- og proteinprocenten i perioden for demonstrationen.
Figur 1. Mælkeydelse pr. ko på Nybøl Cotel vinteren 2012-13 målt i malkestalden.
Figur 2. Fedt- og proteinprocent i den leverede mælk på Nybøl Cotel vinteren 2012-13.
Ragnar Thorsson var tilfreds med hestebønnerne i køernes fodring
Crimpet korn udgjorde en del af det hjemmeavlede foder.
Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne