Kun lokalt produceret foder til køerne

I projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" har vi besøgt Esben og Chao Møller Xu, som har en økologisk malkekvægbedrift ved Årre. Med udgangspunkt i deres bedrift, beskriver vi en strategi til selvforsyning med foder, som også inddrager naboernes produktion.

Principbeslutning om at udelade importeret foder

Esben Møller Xu besluttede for tre år siden, at han ikke længere ville anvende importeret foder til sin kvægbesætning. For det første var proteinfoder dyrt i indkøb og for det andet passer import af foder ikke til den økologiske tankegang.  Beslutningen var nem, da køerne i forvejen ikke fik indkøbt kraftfoder i sommerhalvåret.

Køber korn af naboerne

Esben har en besætning med 250 køer plus opdræt og driver 245 ha sammen med sin far. Der er desuden en pasningsaftale på 40 ha. Stort set al jorden bruges til foderproduktion, men det er ikke helt nok til at dække behovet. Der suppleres derfor med ca. 50 ton ærter og 90 ton korn årligt fra naboer inden for en radius af 15 km. Vores vært kunne godt bruge mere jord, for det ville give en bedre udnyttelse af næringsstofferne, alt foder kunne produceres på eget areal og der ville være plads til lidt salgsafgrøder. Som Esben udtrykker det, "kan køerne trække 100 ha mere".

Jorden er JB 1-4, og det hele kan vandes. Tabel 1 viser markplanen for 2013.

Tabel 1. Markplan 2013

I 2013 lå udbytteniveauet på 7-8000 FEN/ha i græs, 8000 FEN/ha i majs og 5 ton/ha i korn. Det gav ca. 1.530.000 FEN til dyrene. Med ca. 200.000 FEN fra pasningsaftalen på 40 ha og 140.000 FEN indkøbt korn og ærter, bliver det i alt 1.870.000 FEN, hvilket svarer til dyrenes behov.

To år uden kløvergræs

For at undgå kløvertræthed har Esben altid 2 år efter pløjning af kløvergræs, inden der etableres en ny kløvergræsmark. Første år efter omlægning er der enten korn med italiensk rajgræs, majs eller foderroer. I 2013 har Esben forsøgt sig med at så 3 ha vinterrug om foråret, med græsudlæg, som anvendes til afgræsning. Det har været en stor succes, og køerne har været meget glade for at afgræsse vinterrug.  Metoden er god til at øge arealet med afgræsning rundt om gården uden at gå på kompromis med antallet af år uden kløver. I andet år efter kløvergræs er der korn, markært eller hestebønne inden marken igen lægges ud med kløvergræs.

Hestebønner og vinterraps

I 2013 blev der dyrket 2 ha med hestebønne. Det gav 3,5 ton/ha. Der er ikke plads til flere hestebønner i sædskiftet, selvom det kunne hæve proteinniveauet i køernes foderration og give en højere mælkeydelse. Køerne mangler ofte protein i foderet, især uden for græsningssæsonen. Esben er også interesseret i muligheden for at dyrke vinterraps, som han selv vil presse olien af. Rapskager kan forsyne køerne med ekstra protein og fedt.

Roerne skal prøves igen

I 2013 skulle den økologiske roedyrkning afprøves. Der blev sået 3 ha med roer, men roefrøene var af dårlig kvalitet. Det er en stor udfordring ved økologisk roedyrkning. Roerne nåede at gro til i ukrudt, men Esben prøver igen i 2014. Målet er 2 FEN roer pr. ko pr. dag i vinterhalvåret. Roerne skal opbevares i kule og skæres på gammeldags maner. På bedriften er der ofte problemer med stankelben, når kløvergræsmarkerne pløjes om. Foderroer med kløvergræs som forfrugt er meget følsomme over for angreb af stankelben. Hvis forekomsten af stankelben overstiger 30 pr. m² kan det ikke anbefales at så foderroer. Antal stankelben kan konstateres inden såning ved at anvende saltvandsmetoden. Ved at hælde lunkent saltvand i PVC-rør (diameter 10 cm) uddrives stankelbenene. Ved fund af 1 stankelben pr. rør er forekomsten i marken ca. 125 stankelben pr. m².

Ensilage i flere lag

Uden indkøbt foder er det ekstra vigtigt, at ensilagen er af god kvalitet. Her lægges den i lag, f.eks. 1., 3. og 4. slæt i én silo og 2. slæt, ært og helsæd i en anden silo. På den måde får køerne foder fra mange slæt hver dag. Der laves også en stak med proteinrig græsensilage til brug i forårssæsonen, hvor kløveren ikke har så meget fat endnu, og en stak med 1. slæt og majs til sensommeren, hvor græsset har lavere fordøjelighed og højt proteinindhold.

Uden importeret foder stilles der ekstra krav til ensilagekvaliteten. Foto: Irene Fisker.

Robuste dyr med 7500 kg EKM/ko

Køernes fodring denne vinter kan ses i tabel 2. Indholdet af AAT og fedt ligger lavt uden tilskud af oliekager. Køernes ydelse er "nede og vende" på 7000 kg EKM pr. årsko, men målet er 7500 kg EKM. Den lave ydelse skyldes måske også indkøring af ny stald. Der benyttes krydsningsavl for at gøre køerne sunde og robuste.

De første år uden importeret foder var mælkeydelsen lavere om vinteren end om sommeren, men i år er det omvendt - måske fordi ensilagen fra 2013 indeholder mere protein end tidligere. Om sommeren får køerne mindre korn, og de er på græs om dagen.

Tabel 2. Foderkontrol i december 2013

Mindre udsving i økonomien

Økonomien i en strategi uden importeret foder skal ses over en årrække. Lige nu stiger mælkeprisen, mens foderpriserne er stagneret, og det taler for at hæve ydelsen ved hjælp af indkøbt kraftfoder. Men når mælkeprisen falder og foderpriserne stiger, er der god økonomi i lavere ydelse og selvforsyning med foder. Strategien med lokalt produceret foder og ingen importeret foder betyder i hvert fald, at det økonomiske resultat er mere stabilt fra år til år. Esben fremhæver den væsentlige fordel ved hans system, at køerne ikke er pressede og at der er derfor bedre sundhed i besætningen.

Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne