Roer giver større forsyningssikkerhed

I regi af projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" har vi besøgt den økologiske mælkeproducent Henrik Klitgaard, som har dyrket roer til køerne i fire år. Hans bedrift danner ramme for denne artikel om roers mulige rolle i selvforsyningen med foder på den enkelte bedrift.

Begrænset areal pr. ko

Vores vært har de seneste år haft 320 malkekøer af racen Dansk Holstein og 260 ha uden mulighed for at udvide arealet. Kvierne er på en anden ejendom. Det svarer til 0,81 ha pr. ko. Når der dyrkes grovfoder på det hele og udbytteniveauet er 6000 FEN/ha, bliver selvforsyningsgraden 82 % (målt i tørstof). Jorden er sandet humusjord, og der vandes ikke.

Hvis selvforsyningen med grovfoder kan hæves, skal der købes mindre tilskudsfoder, hvilket naturligvis er en økonomisk fordel. Det er også væsentligt, at man mindsker risikoen for at mangle grovfoder i uheldige år - typisk de år, hvor prisen på grovfoder er høj. Økologiske køer skal have mindst 60 % grovfoder (tørstof).

Stabilt og højt udbytte i roer

Henrik Klitgaard og hans markmand Torben Vestergaard startede med 4 ha roer, året efter blev det til 10 ha og i 2013 har de dyrket 25 ha med roer. Det er et passende niveau. Hvis roerne holdes rene, kan der regnes med et udbytte på 12.000 FEN pr. ha, hvilket giver 4 FEN pr. ko i vinterhalvåret. Det vil øge selvforsyningsgraden fra 82 til 90 %. Tabel 1 viser fordelingen af afgrøder på bedriften.

Der er ekstra omkostninger til renholdelse og håndtering af roer, men det skal holdes op mod det højere udbytte. Et ekstra udbytte på 6000 FEN á 1,40 kr./FEN giver 8.400 kr. mere pr. ha til de ekstra opgaver.

FORDELING AF AFGRØDER HOS HENRIK KLITGAARD 2013

Etablering

Foderroer er en afgrøde, som er godt tilpasset til de økologiske dyrkningsprincipper om at udnytte stedlige resurser og arbejde så meget som muligt i lukkede kredsløb. Foderroers placering i sædskiftet er bedst efter kløvergræs, fordi foderroer har en lang dyrkningssæson med optagelse af næringsstoffer hele efteråret.

Det er vigtigt, at marken undersøges for stankelben inden såning af foderroer efter kløvergræs. Der må højst være 20 larver pr. m² inden etablering. Det er meget vigtigt, at foderroer bliver etableret i et jævnt såbed, der er helt fri for rodukrudt. Ensartet fremspring er altafgørende for at der kan opnås en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse.  Det optimale såtidspunkt er sidste halvdel af april i fugtigt såbed uden trafikskader. Tidligere såning giver for langsom fremspring. Ved senere såning bliver jordtemperaturen for høj, og risikoen for angreb af rodbrand stiger.

Manuel hakning eller lugerobot

Før 2013 blev roerne holdt rene ved radrensning og manuel hakning. I år er der indkøbt en lugerobot, som dog kom lidt sent til landet i forhold til det optimale lugetidspunkt. Robotten skal helst køre på kimplantestadiet. I 2013 er roemarkerne typisk renset to gange med lugerobot og tre gange med radrenser. Med en arbejdsbredde på 3 meter og fremkørselshastighed på 1,6 km/time har lugerobotten en kapacitet på knap 0,5 ha i timen.

Indkøb af lugerobot koster 740.000 kr., og Henrik Klitgård har beregnet, at det koster 500 kr. pr. time at køre med den inkl. diesel og arbejdsløn. Med to overkørsler bliver prisen for lugning af foderroer 2.500-3.000 kr./ha. Timeforbrug til håndhakning anslås at være 70 til 150 timer og koster dermed mindst 7.000 kr./ha. Arbejdstidsforbruget til ukrudtsbekæmpelse er dermed reduceret væsentligt efter indkøb af lugerobotten.

Lugerobotten kom lidt for sent og derfor ses en del melder i marken. Afgrøden ser alligevel lovende ud. Foto: Irene Fisker

Friske roer er mere værd

Henrik Klitgaard har prøvet at samensilere roer med majsensilage og tør græsensilage. Det giver en let håndtering ved udfodring, men oplevelsen var, at køerne ikke rigtig kvitterede for roerne. De sidste to år er roerne blev opbevaret i kule og findelt med en gammel Herborg roerasper, og her fungerede roerne bedre i fodringen. Forskellen kan skyldes, at roerne ændrer sammensætning ved ensilering. Sukkeret nedbrydes til kortkædede fedtsyrer og alkohol, hvilket udnyttes udmærket af koen, men disse stoffer giver ikke grundlag for dannelse af mikrobielt protein i vommen. Det kan have en betydning afhængig af foderrationens sammensætning og indhold af AAT (aminosyrer absorberet i tarmen).

I tabel 1 ses den planlagte fodring for vinteren 2013-14. Foderet blandes i vertikalblander og der udfodres én gang om dagen.

Tabel 1. Eksempel på foderration med roer.

Køer vil æde roerne først

Køer er vilde med roer og vil sortere i foderet for at æde dem først. Derfor er det vigtigt at have en ædeplads pr. ko og at findele roerne mest muligt. Henrik Klitgaard har da også planer om at anskaffe en af de nye roeknusere, som både klarer opgaven hurtigere og nærmest moser roerne.

Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne