Selvforsyning med hestebønne
Dyrkning af ærter er en del af Torben Bachs nuværende strategi for foderforsyning. Foto: Claus Østergaard
I projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" har vi besøgt mælkeproducent Torben Bach ved Aars for at diskutere mulighederne for selvforsyning med foder. Torben Bach har venligst stillet fakta om sin bedrift til rådighed for denne artikel om anvendelse af hjemmeavlet hestebønne.
Bedriften
Markdriften på bedriften består af 250 ha med jordbundstype 3-4. Sædskiftet består af kløvergræs, majs, byg/ært, byg og havre. Kløvergræsmarkerne ligger i to år. Efter ompløjning etableres majs - eller havre i marker, der ikke er egnede til majs. Der er 50 ha med byg+ært, som crimpes og bruges i egen besætning. Havre og vårbyg dyrkes til modenhed og sælges.
Der er 136 køer af racen Dansk Holstein. Ydelsesniveauet er 9000 kg EKM. Om vinteren fodres køerne med 8 FE græsensilage, 4 FE majsensilage, 4-5 kg crimpet byg+ært plus C-blanding. Om sommeren græsser køerne om dagen og fodres med græs- og majsensilage, crimpet byg+ært og A-blanding på stald.
Fodring med hestebønner
Hestebønne er den mest relevante proteinafgrøde til erstatning af indkøbt kraftfoder på denne ejendom. Hestebønne indeholder 30 % protein af tørstof, men har ikke så høj AAT-værdi som C-blanding. Det er dog muligt at få varmebehandlet hestebønnerne, så AAT-værdien kan matche C-blandingen. Hestebønner indeholder imidlertid kun 2 % fedt, så hvis de erstatter C-blandingen fuldt ud, vil fedtniveauet i køernes ration nærme sig minimumsbehovet. Det kan koste på ydelsen. Hvis noget af kornet kan udgøres af havre, kan der hentes lidt fedt ind i foderplanen ad den vej. Tabel 1 viser forslag til foderplaner ved 100 % selvforsyning. Med disse planer skal der bruges 100 ton hestebønne pr. år.
Tabel 1. Forslag til fodring ved 100 % selvforsyning
Varmebehandling og valsning af hestebønner
Det canadiske Dilts-Wetzel gårdanlæg, som Videncentret for Landbrug har afprøvet, har vist sig at kunne øge AAT-værdien i hestebønne fra 110 til 190 g AAT/kg tørstof. Buldog Agri markedsfører også er mobilt gårdtoastningsanlæg, ligesom flere foderstoffirmaer tilbyder at tørre og varmebehandle hestebønner. Varmebehandling koster 30-60 øre pr. kg vare. Det kræver en kraftig valse at klare hele modne hestebønner.
Markdrift ved 100 % selvforsyning med foder
Vi foreslår følgende 5-marksskifte for de 250 ha i omdrift:
- Vårbyg
- Kløvergræs
- Kløvergræs
- Majs eller havre
- Vårbyg eller hestebønne
Tabel 2 viser den nuværende og den foreslåede markplan.
Tabel 2. Afgrødefordeling nu og med hestebønne i markplanen
Som proteinafgrøde vælges hestebønne fremfor lupin eller markært, fordi hestebønne egner sig godt til en jordtype med sandblandet lerjord med en stor andel af finsand (JB 4). Det er vigtigt, at hestebønne placeres i marker, der kan vandes, fordi vandbehovet i hestebønne er det samme som i markært med krav om vanding fra begyndende blomstring til bælgene er fyldte. Hestebønne placeres andet år efter kløvergræs. Det vil give en bedre næringsstofudnyttelse, hvis hestebønne placeres 3. år efter kløvergræs, men det giver en usikker etablering af kløvergræsudlægget. Det skyldes, at hestebønne høstes sent (fra medio september), og at afgrøden kan blive meget tæt midt på sommeren og dermed udkonkurrere de nyudlagte kløverplanter. Derfor vælges vårbyg som dæksæd for kløvergræsudlæg. Det er en sikker og velafprøvet metode. Kløvergræsmarkerne ligger i 2-3 år afhængig af det forventede udbytte i 3. år. Efter kløvergræs vælges enten majs eller havre afhængig af markens egnethed til majs. I marker, der uegnet til majs pga. for stort ukrudtstryk eller for lavt reaktionstal, vælges havre. I både havre og majs sås italiensk rajgræs som efterafgrøde for at udnytte forfrugten (kløvergræs) bedst muligt. Andet år efter kløvergræs vælges vårbyg i markerne med en høj forekomst af rodukrudt, som kan bekæmpes i det følgende efterår.
Salgsindtægter fra markdriften
Indtægterne fra salg af korn falder med 585.000 kr. efter omlægning til 100 % selvforsyning. Det skyldes, at der opfodres mere korn til køerne, og at hestebønnerne lægger beslag på 35 ha. Grovfoderproduktionen er uændret med 100 ha kløvergræs og 20 ha med silomajs. Se salgsindtægterne fra marken i tabel 3.
Tabel 3. Indtægter fra marken ved nudrift og med hestebønne i marken
Priser: Havre 1,80 kr./kg, Vårbyg 2,00 kr./kg
Økonomi i selvforsyning
Økonomien i 100 % selvforsyning med foder afhænger naturligvis af især udbytteniveau og foderpriser. Med de forudsætninger der er valgt i denne case, bliver det et plus til selvforsyningsstrategien på 100.000 kr. Det er vigtigt at nævne, at fedt- og proteinniveauet i køernes vinterration er lavt ved brug af hestebønner, og der er derfor en risiko for fald i mælkeydelse. Desuden kan udbyttet af hestebønne variere meget fra år til år.
Tabel 4. Eksempel på økonomiske forskelle mellem nudrift og selvforsyningsstrategi
Priser: A-bl. 3,20 kr./kg, C-bl. 4,20 kr./kg. Merudgift til udsæd 350 kr./ha. Toastning 0,40 kr. /kg. Maskinudgifter uændret.
Konklusion
100 % selvforsyning med foder på denne bedrift lægger beslag på 235 ha, svarende til 1,7 ha pr. ko. I stedet for 50 ha byg/ært skal der dyrkes 15 ha korn og 35 ha hestebønne. Risikoen ved denne strategi er usikkerheden ved dyrkning af hestebønne og at køernes ydelse kan falde, da især fedtindholdet i vinterrationen er lavt.
Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne