Varmebehandlet lupin gav mere mælk
Henrik Petersen ved Løgumkloster var vært for en demonstration vedrørende lupin til malkekøer i 2012-13. Demonstrationen blev gennemført i regi af projektet "Økologisk mælk uden foderindkøb" 2012-13, og vi har skrevet om dyrkningen og håndteringen af lupin efter høst i to tidligere artikler. Her afslutter vi med erfaringerne fra vinterens fodring med henholdsvis ubehandlet og toastet lupin.
Varmebehandling virkede bedre end først beregnet
Efter høst blev en del af lupinfrøene toastet ved hjælp af en Wilts-Wetzel gårdtoaster. Frøene blev sneglet igennem et 11 meter langt rør og opnåede en temperatur på 120 °C. Analyser hos Eurofins viste i første omgang, at varmen havde hævet AAT-værdien fra 99 til 132 gram AAT/kg tørstof. Siden da er der imidlertid ændret på beregningen af AAT i NorFor, så værdierne for vores lupinfrø i stedet bliver 104 og 203 gram AAT/gram tørstof før og efter varmebehandling. Det er forsøg med vomfistulerede køer på Aarhus Universitet, som har givet mere præcis viden om fordøjelsen af bælgsæd hos køer.
Tabel 1. Analyse af ubehandlet lupin (ved høst, før tørring) og toastet lupin ved Eurofins. Tallene i parentes er ifølge ny beregning i NorFor.
Foderrationer med lavt indhold af protein og fedt
I efteråret 2012 blev der lavet foderplaner for vinteren med 100 % hjemmeavlet foder. Med græsensilage, majsensilage, korn og lupin lå proteinniveauet på 14,6 % af tørstof, hvilket er lavere end vi normalt anbefaler. Fedtsyreniveauet lå også på minimumsnormen. Disse forhold afspejler den udfordring med at skaffe nok protein og fedt, som der typisk er ved 100 % selvforsyning foder.
Tabel 2. Foderrationer med henholdsvis ubehandlet og toastet lupin.
Mere mælk med toastet lupin
For at se hvordan køerne reagerede på varmehandlingen af lupin, blev de fodret skiftevis med toastet og ubehandlet lupin i fire perioder á tre uger hver. Da varmebehandlingen hævede AAT-niveauet mere end forventet, lå AAT-niveauet et godt stykke over behovet, mens PBV faktisk var under. Alligevel så det ud til, at køernes ydelse lå 1-1,5 kg mælk højere i perioder med toastet lupin. Figur 1 viser mælkeydelsen i de fire perioder á tre uger. I figuren er der medtaget de 42 køer, som malkede hver dag i hele perioden. Køer, som gik ind eller ud af gruppen med malkende køer i løbet af afprøvningen, er altså pillet ud af opgørelsen. Den gennemsnitlige mælkeydelse er beregnet ud fra registreringer af den enkelte kos ydelse i malkerobotten.
Figur 1. Den gennemsnitlige ydelse pr. ko i perioder med henholdsvis toastet og ubehandlet lupin.
Kan det betale sig at dyrke lupin?
Det er kun relevant at dyrke lupin, hvis man har areal nok. Når der er afsat areal til det grovfoder og korn, som man skal bruge til foder, kan man overveje, om man også skal dyrke bælgsæd. En helt enkel betragtning kan se sådan ud:
Èn hektar giver 2,5 ton lupin. Det erstatter 2,5 ton indkøbt kraftfoder á 4 kr./kg, hvilket er lig med 10.000 kr. Til gengæld mister man indtægten fra salg af korn. Én hektar kunne have givet 4,5 ton korn á 1,80 kr./kg, svarende til 8.100 kr. Det giver 1.900 kr. til fordel for bælgsæden, men der skal fratrækkes merudgifter til dyrkning på 350 kr./ha samt udgifter til toastning på 0,50 kr./kg. Alt i alt et plus på 300 kr. ved at dyrke lupin. Med andre udbytter eller foderpriser ser regnestykket naturligvis anderledes ud.
Projektet har fået tilskud fra EU´s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne