Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger
Ko og kalv går sammen i en enkeltboks de første 2-3 dage af kalvens liv. Derefter flyttes de til en boks med andre køer og deres kalve. Her går ko og kalv sammen den ene halvdel af døgnet, og resten af tiden er koen i flokken med malkekøerne, mens kalven bliver sammen med de øvrige kalve.
Efter ca. en måned bliver ko og kalv adskilt. Der er dog nogle køer, der bliver sammen med kalvene (antallet afhænger af mælkemængden, men ca. 1 ko pr. to kalve i flokken). Nogle kalve går derfor sammen med deres mor ind til fravænning eller slagtning, mens andre må nøjes med en ammetante. Kviekalvene fravænnes efter ca. tre måneder, og tyrekalvene bliver ved deres mor/ammetante til slagt.
En kalv dier sin mor i fællesboksen hos Henrik Pedersen. Foto: Birgitte Hemmingsen
Kalvene har en flot tilvækst og en god sundhed uden sygdomme og behandlinger. Ud fra ydelseskontrollen forventer vi, at kalvene drikker ca. 5,3 liter mælk om dagen i gennemsnit i mælkefodringsperioden.
Køerne på Svanholm er hverken pressede eller stressede. Det skyldes systemets faste rutiner, og Henriks måde at håndtere dyrene på. Derudover skyldes det formodentlig også, at dette system tilgodeser flere af dyrenes naturlige behov end et mere traditionelt system.
Køer og kalve i fællesboksen hos Henrik Pedersen. Foto: Birgitte Hemmingsen.
Tilvækst
Kalvene i Henrik Pedersens besætning har en god tilvækst både som småkalve, ved 12 måneder og ved slagt. De gode resultater opnås ved af fodre næsten udelukkende med grovfoder.
- Kalvene har en gennemsnits vægt på 106,8 kg, når de er 60 dage gamle
- Kvierne vejer i gennemsnit ca. 300 kg ved 12 måneder
- Tyrene har en gennemsnitlig tilvækst på 847 g/dag
Sundhed
Der har ikke været nogen tilfælde af diarre, lungebetændelse eller andre alm. kalvesygdomme i kontrolperioden. Kalvene er derfor i mindre risiko for at opleve de følger, der kan være af sygdom, som f.eks. nedsat vækst, øget risiko for dødekalve, små kvier og høj kælvningsalder.
Derudover har der heller ikke været nogen syge køer, kvier eller tyre, og dermed heller ingen behandlede yverbetændelser i perioden.
Historiske data viser, at det er det generelle billede i denne besætning.
Adfærdsobservationer
Der er observeret på forholdet mellem køer og kalve i fællesboksen.
Der ses en tendens til:
- Mere end 50 % af dieperioderne startes af koens egen kalv
- Koens egen kalv dier langs koens side i mere en 80 % af perioderne
- Egen kalv, og små kalve patter langs siden på koen, de store eller "fremmede kalve" stjæler bagfra
- Især de første dage i fællesboksen er koen meget opmærksom på kalven og søger den meget. De holder sig også lidt for sig selv de første par dage
Økologiske landmænd inspireres til at afprøve sen fravænning
D. 17 december 2013 blev der afholdt "Sen fravænning workshop" ved Henrik Pedersen i Brønderslev. 15 interesserede forskere og landmænd deltog i dagens program, hvor Henrik Pedersens besætning og metode blev vist frem. Derudover blev tre forskellige gårdes muligheder for at omlægge til sen fravænning diskuteret og vurderet.
Efter nogle effektive timer i opdelte grupper blev de foreløbige planer for logistik og indretning i de tre besætninger fremlagt for resten af deltagerne. De tre gruppers forslag til staldenes opbygning danner rammen for et forslag til sen fravænning, der bliver udarbejdet til hver af de medvirkende landmænd.
Rapport
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er at øge naturligheden og forbedre dyrevelfærden for kalve og malkekøer i økologiske malkekvægbesætninger.
Formål
Formålet med projektet er at øge naturligheden og forbedre dyrevelfærden for kalve og malkekøer i økologiske malkekvægbesætninger. Et af de største dilemmaer i den økologiske produktion er, at kalve tages fra koen allerede efter ét døgn. Projektet vil give inspiration til, hvordan mælkeproducenter kan undgå tidlig adskillelse af ko og kalv.
I projektet dokumenteres det, hvordan en økologisk mælkeproducent med 60 malkekøer i praksis undgår at adskille ko og kalv i den første måned og samtidig har en økonomisk bæredygtig mælkeproduktion med høj dyrevelfærd. Det vil blive beskrevet, hvordan erfaringerne kan overføres til større besætninger og besætninger med malkerobotter.
Det forventes, at langt de fleste økologiske mælkeproduktionssystemer kan indrettes og være økonomisk bæredygtige uden total adskillelse af ko og kalv allerede efter det første døgn.
Aktiviteter
En dansk landmand, Henrik Petersen fra Brønderslev har i 20 år praktiseret et system, hvor kalven får lov til at gå sammen med koen i halvdelen af døgnet og i en kalveflok resten af døgnet. Ko og kalv går alene sammen de første dage, hvorefter kalven lukkes ind til en flok kalve. Køer, der har kælvet indenfor de sidste minimum 30 dage får adgang til flokken af kalve efter en malkning. Efter 8-10 timer sammen med kalvene flyttes køerne over i kostalden igen.
I projektet laves en beskrivelse og en dokumentation af systemet hos Henrik Petersen
- Adfærdsobservationer - Er det en bedre adfærd?
Hvordan reagerer ko og kalv på flytning til en større flok med flere kalve og køer. Hvordan reagerer kalv og ko på de daglige flytninger frem og tilbage imellem kalve- og ko-flok? I hvor høj grad accepterer koen, at andre kalve end dens egen patter? I hvor høj grad søger kalvene at patte andre køer? - Ydelseskontrol - Drikker kalvene for meget mælk?
Der gennemføres fire ydelseskontroller med 14 dages mellerum. Ved ydelseskontrol malkes køerne to gange i døgnet. Herudfra estimeres hvor meget mælk koen leverer til kalven og hvor meget mælk, der lander i mælketanken? - Tilvækstkontrol - Hvordan er kalvens tilvækst?
Kalvene vejes med 14 dages mellerum fra fødsel til de er tre måneder gamle. Kvierne vejes, når de er ét år gamle og ved kælvning. Tyrkalvene vejes ved slagt omkring ét år gamle. - Stald - Hvordan kan stalden indrettes, så ko og kalv kan være sammen en del af døgnet den første måned?
Staldsystemet tegnes og beskrives med angivelse af m2/ko og m2/kalv - Management - Hvordan kan sen fravænning praktiseres uden en alt for stor arbejdsindsats?
Management beskrives og tidsforbrug til pasning af kalvene registreres - Sundhed/sygdom - Kan man undgå salmonella og PTB ?
Sygdomsbehandlinger og kalvenes trivsel registreres
Der indhentes erfaringer og resultater fra tidligere og igangværende forskningsprojekter med naturligt kalveopdræt i Holland, Sverige, Norge og Canada.
Perspektivering:
Der afholdes en workshop med projektets deltagere og seks inviterede mælkeproducenter. På workshoppen præsenteres danske og internationale erfaringer, hvorefter deltagerne får til opgave, at indrette to konkrete ejendomme med henholdsvis mange køer og malkerobot til systemer med sen fravænning.
Projektet vil dokumentere og beskrive et velfungerende system med sen fravænning og demonstrere konkrete udfordringer og muligheder i at gennemføre sen fravænning i forskellige økologiske malkeproduktionssystemer.
Projektet forventes at demonstrere, at sen fravænning er mulig i de fleste besætninger.
Forventet Effekt
Projektet beskriver et eksperiment, som adresserer et væsentligt dilemma i den økologiske mælkeproduktion - tidlig adskillelse af ko og kalv. Resultaterne fra projektet forventes at kunne tiltrække opmærksomhed fra fagpressen såvel i Danmark som internationalt. Ultimo 2013 afholdes en workshop, " Sen fravænning af kalve i malkekvægbesætninger", som vil perspektivere, hvordan danske og internationale erfaringer med sen fravænning, kan implementeres i danske økologiske malkekvægbesætninger. Allerede i 2013 forventes det at minimum én større besætning og én besætning med malkerobotter lader sig inspirere til at praktisere at lade kalven gå ved koen i minimum 30 dage efter kælvning.
Projektperiode: Juni 2013 - December 2013
De første resultater præsenteres på Økologi-kongressen i november 2013. De endelige resultater præsenteres på hjemmesiderne inden udgangen af 2013: www.okologi.dk
Resultaterne vil være tilgængelige på internettet i fem år og stilles gratis til rådighed for alle.