Klimakød – produktion af mere klimavenligt oksekød

Projektets formål er at udvikle og anvise nye og innovative koncepter for en klimaoptimeret oksekødsproduktion under hensyntagen til produktionsøkonomi, for herigennem at motivere landmænd til aktivt at træffe et mere bæredygtigt valg og producere mere klimavenligt økologisk oksekød.

Formål

Projektets formål er at udvikle og anvise nye og innovative koncepter for en klimaoptimeret oksekødsproduktion under hensyntagen til produktionsøkonomi, for herigennem at motivere landmænd til aktivt at træffe et mere bæredygtigt valg og producere mere klimavenligt økologisk oksekød.

Forventede effekter

Projektet vil mindske klimabelastningen af økologisk oksekødsproduktion til gavn for samfundet og det globale klima. Det øger effektiviteten af den økologiske oksekødsproduktion samtidig med, at den tilgodeser forbrugernes og samfundets krav om en mere bæredygtig og klimavenlig produktion med potentiel øget indtjening til følge.

Aktiviteter

Aktiviteter i 2019:

  • Vidensindsamling via bl.a. interviews af landmænd og ekspert-workshop for forskere, rådgivere og landmænd om barrierer i det nuværende oksekødsproduktionssystem (intensivt og ekstensivt)
  • Indsamling og analyse af produktionsdata fra oksekødsproducenter
  • Iværksættelse af forsøg og dataindsamling hos landmænd, hvor der afprøves nye produktionstilgange med lav klimabelastning
  • Vidensindsamling og analyse af, hvilket set-up og hvilke managementtiltag, der i mælkefodringsperioden kan optimere produktionen af opfedningskalve af malkekvægsracen

Aktiviteter i 2020:

  • Fortsættelse af forsøg og dataindsamling hos landmænd
  • Økonomisk beregning af de produktionstilgange, der er analyseret og afprøvet
  • Estimering af klimabelastning af de produktionstilgange, der er analyseret og afprøvet
  • Økonomisk beregning af set-ups
  • Estimering af klimabelastning for set-ups

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres løbende her på siden.

Projektperiode

Januar 2019 - december 2020

Projektstøtte

Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.