Dyrevelfærd i naturafgræsningen
Formål
Projektets formål er at sikre hensynet til dyrenes trivsel under de ændrede rammer og målsætninger, som kendetegner den moderne naturpleje med græssende kvæg og at bevare den anerkendte og naturlige sammenhæng mellem naturpleje og kødproduktion som en vigtig driftsgren for landbruget.
Forventede effekter
Effekten af projektet er, at kvægholderen opnår forbedret argumentation om dyrevelfærdshensyn overfor naturplejemyndigheden, opretholder en rentabel kødproduktion samt undgår kontrolindberetninger for naturplejekvæg, selv om afgræsningsforholdene ekstensiveres. Pleje med kvæg i stedet for maskiner sparer penge.
Aktiviteter
Tilgængelige landsdækkende dyrevelfærdsdata gennemgås, og der identificeres fokusområder, som kræver yderligere opmærksomhed. De forhold, der indikerer forringet dyrevelfærd, konkretiseres i en spørgeskemaundersøgelse, som udsendes til danske kødkvægsbedrifter. Derved opnår projektet at kunne levere en overordnet beskrivelse af problemfeltet på landsplan, som anvendes af projektets ekspertgruppe, der på en workshop definerer velfærdsindikatorer og grundlægger en velfærdsprotokol for naturafgræsning.
Denne velfærdsprotokol anvendes og tilrettes på aktive naturplejesituationer. Der konkluderes på status og tilstand anno 2019, og sættes fokus på specifikke problemstillinger – f.eks. utilpassede regler, ændret management og ny teknologi. Projektets 2. workshop for ekspertgruppen opdaterer best practise for naturplejekvæg, hvilket konkretiseres i en manual for dyrevelfærd under naturafgræsning. Formidlingen af projektet sker primært som praktiske arrangementer, hvor metoder og problemløsning demonstreres i praksis.
Resultater
Projektets resultater stilles gratis til rådighed og offentliggøres løbende her på siden.
Oplæg
Dyrevelfærd i naturafgræsning, Naturmødet 2019
Dilemmaer og værktøj til velfærdsvurdering, ØkologiKongres 2019
Rapporter
Græsserliv 100, protokol
Græsserliv 100, rapport
Workshop
Dyrevelfærd i naturafgræsning, Invitation, Molslaboratoriet, 23. august 2019
Artikler
- Kvægprojekter har fokus på dyrevelfærd. Artikel i Økologisk Landbrug, 1. februar 2019.
- Fagmediet Økologisk, Fra snak til handling via ny og kendt viden, af Bent Rasmussen, 13. maj 2019
- Fagmediet Økologisk, Husk dyrevelfærden i naturplejen, af Irene Brandt-Møller, 23. maj 2019
- Fagmediet Økologisk, Hvem passer på dyrene, der passer naturen?, af Irene Brandt-Møller, 12. juni 2019
- Fagmediet Økologisk, Ny manual skal sikre velfærden for naturplejende kvæg, af Irene Brandt-Møller, 10. december 2019
- Fagmediet Økologisk, Temadage sætter fokus på naturafgræsningens usynlige fjende, af Jacob Brandt, 5. juli 2019
- Fagmediet Økologisk, Sådan finder du leveriktens hotspots på dine græsgange, af Irene Brandt-Møller, 4. september 2019
Projektperiode
1. januar 2019 - 31. december 2019
Projektstøtte
Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.