Kønssorteret tyresæd - en debat om økologi og etik

Med en ny teknik er det nu muligt at sortere sæd fra tyre i hun- og hanceller, så landmanden selv kan bestemme, om en ko skal føde en tyre- eller kviekalv.

I det konventionelle landbrug vinder teknikken hastigt frem, men for økologer er den forbudt. Der er i øjeblikket ingen konkrete tiltag i gang for at ændre lovgivningen på området, men forbuddet er til debat blandt økologer.

Blandt økologiske landmænd og andre, der har interesse for spørgsmålet, er der stærke fortalere for, at forbuddet mod kønssortering skal ophæves. De ønsker en ændring i de danske økologiregler.

De argumenterer med, at der ikke er nogen etiske eller andre problemer ved teknikken. Tværtimod mener de, at kønssortering kan minimere aflivning og destruktion af nyfødte tyrekalve. En praksis, der er vidt udbredt i dag, især i jerseybesætninger.

Tilhængere af et fortsat forbud mod kønssortering ser metoden som et skridt væk fra naturens orden og derfor et forkert skridt for økologien. Den rutinemæssige aflivning af tyrekalvene i de fleste jerseybesætninger vil de stoppe ved at gøre jerseykød kendt som et kvalitetsprodukt. Det kan gøre det økonomisk rentabelt at lade tyrekalvene vokse op til slagtestørrelse som stude.

På denne temaside kan du læse mere om argumenter for og imod kønssortering i det økologiske landbrug.

Argumenter for og imod kønssortering af tyresæd

Vi har her samlet en række af argumenterne for og imod kønssortering af tyresæd i økologisk landbrug.

For:

• Alene i Danmark kan kønssortering reducere antallet af jersey tyrekalve, der bliver skudt umiddelbart efter fødslen, fra cirka 20.000 til cirka 2000 pr. år. Tallene omfatter både konventionelle og økologiske jersey tyrekalve. De er beregnet ud fra 90 procent effektivitet i kønssorteringen og brug af kønssortering ved alle inseminationer i alle besætninger.
• Hvis økologisk landbrug ikke formår at løse problemet med aflivning af jersey-tyrekalve, kan nogle forbrugere opfatte det som uetisk ikke at anvende teknikken.
• I modsætning til fx studning indebærer kønssortering ikke noget indgreb eller nogen smerte på noget dyr.
• Ved at inseminere de bedste avlsdyr udelukkende med hunsæd, bliver det muligt hurtigere at opnå en stor avlsfremgang.
• Den risiko for indavl, som modstanderne taler om, kan fuldt ud forebygges ved fornuftig avslplanlægning.
• Når kvier insemineres med ren hunsæd, øges deres chance for lette kælvninger.
• Det bliver lettere at udvide en besætning uden indkøb af kvier.
• Kønssortering af tyresæd vil være nyttigt ved sanering for smitsomme sygdomme som for eksempel para-tuberkulose. Med kønssortering får man mulighed for at udskifte angrebne dyr hurtigere.
• Hvis kønssortering i en jerseybesætning kombineres med krydsning med kødkvæg, (hos de kvier og køer, der ikke skal bruges i videre avl) bliver der grundlag for produktion af slagtedyr med høj klassifikation.
• Ved fornuftigt valg af kødkvægstyr kan dette ske uden øget risiko for svære kælvninger. Skeptikernes frygt for dette er altså ubegrundet.
• Kombinationen af kønssortering og krydsning med kødkvæg er af Dansk Kvæg beregnet til at give en øget indtægt på 400 kr. pr. årsko i en jerseybesætning.
• Ifølge en beregning fra Dansire kan en gennemsnitlig dansk jerseybesætning opnå en ekstra indtjening på op til 63.000 kr. pr år ved kønssortering. Gevinsten kommer dels fra ekstra avls-fremgang, dels fra større kødproduktion (ved krydsning med kødkvæg), og efter fradrag af omkostninger. For en gennemsnitlig SDM-besætning har Dansire beregnet gevinsten til op til 13.000 kr. pr. år.

Imod:

• Kønssortering er endnu et skridt væk fra den måde, formering naturligt foregår på. Det er dermed en forkert retning for udvikling af økologisk jordbrug.
• Der er risiko for, at forbrugerne vil tage afstand fra kønssortering, fordi metoden er unaturlig, og derfor af nogle betragtes som uetisk.
• Kønssortering er et teknisk trick til at finde gærdets laveste sted. I stedet bør økologerne løse det grundlæggende problem med ubalance mellem mælke- og kødproduktion.
• Problemet med jersey tyrekalvene, der aflives, løses bedre ved at opbygge et marked for kød fra jerseykvæg. Opbygningen af sådan et marked kan blive bremset, eller i værste fald helt blokeret, hvis kønssortering bliver udbredt.
• Hvis kønssortering kombineres med krydsning af jersey og kødkvæg, forøges risikoen for svære kælvninger for de kvier og køer, der insemineres med sæd fra kødkvæg.
• Dette vil i praksis gælde for alle de racer kødkvæg, der kan komme på tale.
• Uden en blanding af kønssortering og krydsning vil der fortsat blive født mange jersey tyrekalve, som der i dag ikke er noget marked for. Det vil betyde, at de bliver aflivet.
• Eftersom kønssortering kun er 70 til 90 procent effektiv, kan metoden ikke løse problemet med overflødige tyrekalve, men kun gøre det mindre.
• De kvier og køer, der insemineres med sæd fra kødkvæg, indgår ikke i den videre avl. Dermed indsnævrer man avlsgrundlaget, og øger risikoen for indavl.
• Kun ejakulater (spring) mellem 1 og 3 milliarder sædceller pr. ml. sæd, kan bruges i kønssorteret avl. Det kan føre til frasortering af tyre, der leverer flere eller færre sædceller pr. ml., så også på den måde kan avlsgrundlaget blive indsnævret.
• En uafhængig undersøgelse fra USA viser, at selv under optimale forhold fører kønssorteret sæd til mellem 10 og 30 procent flere omløbere og dermed længere tomperiode.
• Kønssortering er endnu så nyt, at der ikke er vished for, at de økonomiske fordele i praksis vil blive så store som forventet. Tværtimod ser de økonomiske fordele ud til at være mindre end Dansire forventer. Kønssortering vil derfor ikke reelt løse problemet med, at der fødes langt flere jersey tyrekalve, end der er marked for.

Teknikken i kønssortering

Kønssortering er en teknik, der har været brugt siden 1998. Der er født langt over 10.000 kalve. Derfor ved man, at der er 90 % chance for, at metoden virker. Man ved også, at der ikke er øget risiko for skader eller sundhedsproblemer.

Kønssortering ved hjælp af flowcytometri-metoden har været brugt siden 1998, og der er født langt over 10.000 kalve, som er undfanget med kønssorteret sæd. Intet tyder på, at disse kalve har dårligere sundhed eller flere skader end normalt. Det bekræfter en amerikansk undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Animal Science (nr. 82, 2004).

Man leverer i dag kønssorteret tyresæd til landmænd i en række lande verden over: USA, Canada, England, Brasilien, Mexico og snart i Japan samt Kina.

Kønssortering i Danmark

I Danmark har kvægavlsforeningen Dansire taget teknikken i brug. Selv om Dansire endnu kun afprøver teknikken, har foreningen så meget tiltro til den, at man i november 2006 besluttede at købe yderligere fire sorteringsmaskiner. Ud over de to foreningen har i forvejen.

Den samlede investering i udstyr og personale til kønssortering på Dansires laboratorium i Assentoft ved Randers vil dermed komme op i nærheden af 30 millioner kr.

Flowcytometri

Den metode og det udstyr, som Dansire anvender, er udviklet til kommerciel brug af firmaet XY Inc. fra Colorado i USA.
Metoden kaldes flowcytometri. Det er den eneste metode, der er i kommerciel brug.

Flowcytometri fra start til slut

• Den sæd, der skal sorteres, tappes fra tyren som al anden sæd til insemination.
• Derefter indfarves sæden med et fluorescerende farvestof, der binder sig til sædcellernes indhold af DNA.
• Sædceller med X-kromosom (hun-celler) indeholder 3,4 procent mere DNA end sædceller med Y-kromosom (han-celler). Derfor bliver hun-cellerne mere fluorescerende end han-cellerne.
• I sorteringsmaskinen løber en væske med de farvede sædceller forbi et såkaldt flowcytometer, der registrerer graden af hver enkelt celles fluorescens.
• Derefter deles strømmen af væske i mikroskopiske dråber ved hjælp af lynhurtige vibrationer i et ganske tyndt rør. I hver dråbe er der en enkelt sædcelle.
• Ved hjælp af data fra flowcytometeret beregner maskinens computer, hvilke dråber der indeholder en X-celle, og hvilke der indeholder en Y-celle.
• Maskinen påfører nu hver dråbe en elektrisk ladning - en negativ på dråberne med X-celler og en positiv på dråberne med Y-celler.
• Derefter falder dråberne ned mellem to elektriske poler, så de negativt ladede X-celler trækkes til den ene side, og de positivt ladede Y-celler trækkes til den anden side.
• To beholdere opsamler hver deres type celler. En tredje beholder opsamler de sædceller, som af den ene eller anden grund ikke er blevet kønsbestemt af maskinen.

Dansires kapacitet

Ifølge Dansires udviklingsleder Søren Borchersen kan en enkelt maskine sortere 30.000 sædceller i sekundet. Hver maskine kan sortere fra 6 til 10 doser sæd med hver cirka 2 millioner sædceller i timen.

Dansires laboratorium i Assentoft ved Randers kommer i løbet af 2007 op på at have i alt seks maskiner. Med den kapacitet, kan man producere omkring 50 doser kønssorteret sæd pr. effektiv time. Det bliver til mere end 500 doser i døgnet.

Hvis efterspørgslen på kønssorteret sæd er til det, vil Dansire købe flere sorteringsmaskiner.

Metodens begrænsninger

Flowcytometri er en metode, der virker, men den har også sine begrænsninger. Omkring hver 10. sædcelle fejlsorteres. Altså vil i gennemsnit hver 10. kalv, der fødes efter insemination med sorteret sæd, være af det forkerte køn.

Derudover bliver de kvier og køer, der insemineres med kønssorteret sæd, ikke helt så tit drægtige, som ved traditionel insemination. Succesraten er ifølge Dansires erfaringer omkring 10 procent lavere, oplyser udviklingsleder Søren Borchersen.

En amerikansk undersøgelse, som er refereret i tidsskriftet American Society of Animal Science, taler dog om mellem 10 og helt op til 30 procent lavere drægtighedsrate. Det er tilfældet, selvom der er tale om erfarne inseminørers brug af kønssorteret sæd i besætninger med god management.

Flere årsager til lavere drægtighedsprocent

Søren Borchersen forklarer, at den lavere chance for drægtighed først og fremmest skyldes doseringen. I en dosis af foreningens almindelige tyresæd er der omkring 15 millioner sædceller. Den kønssorterede sæd er derimod delt op i doser med ca. 2 millioner sædceller i hver. Med den mindre dosering, ønsker man at kompensere for maskinernes begrænsede kapacitet.

Ifølge konsulent Thorkild Nissen fra Økologisk Landsforening er der endnu en årsag til, at brug af kønssorteret sæd giver flere omløbere:
"Under processen får sædcellerne populært sagt 'et gok i nødden', så de ikke kan leve lige så længe som ellers. Det betyder, at insemineringen skal foregå på det helt rigtige tidspunkt i forhold til hundyrets brunst, ellers går sædcellerne til inden befrugtningen. Og når størrelsen af dosis så også er lavere, så giver det en lavere drægtighedsprocent", siger han.

Kønssortering og økonomi

Dansire, der kønssorterer sæd til det danske marked, har lavet beregninger, der viser, at metoden vil være en økonomisk fordel for mælkeproducenterne. Skeptikerne mener ikke, at regnestykkerne tager højde for alle forhold.

Omkostningerne ved kønssortering er på omkring 150 kr. pr. dosis. Og når Dansire går fra afprøvning til kommerciel brug af metoden, forventer de, at prisen på kønssorteret sæd bliver cirka 250 kr. pr. dosis. Det vil sige omkring tre gange prisen for usorteret sæd.

På grund af den højere pris anbefaler Dansire indtil videre, at kønssorteret sæd kun bruges til kvier. De har nemlig større chance end køer for at blive drægtige ved en enkelt insemination.

Trods den ekstra udgift har både Dansk Kvæg og Dansire beregnet, at kønssortering vil være en økonomisk fordel for mælkeproducenterne.

Dansires beregninger

Efter Dansires beregninger vil brug af kønssortering i en besætning på 100 køer og kvier give ekstra omkostninger på mellem 22- og 35.000 kr. om året.
Men merudgiften bliver, ifølge beregningerne, mere end opvejet af den avlsfremgang og større kødproduktion, der følger med kønssortering. I besætninger med 100 køer og kvier er avlsfremgangen beregnet til at give 25-35.000 kr. og kødproduktionen 25-40.000 kr. mere i indtægt om året.

Skeptikere har ikke tillid til regnestykkerne

Blandt skeptikerne overfor kønssortering er der dog ikke fuld tillid til, at regnestykkerne tager højde for alle forhold.

Det gælder blandt andet den økologiske mælkeproducent Bjarne Larsen, der siger:
"Det har for eksempel tidligere været fremme, at det pr. kælvning koster mellem 500 og 1000 kr. i tabt mælkeydelse, hvis en jerseyko får en kalv, som er halvt kødkvægsrace, fordi det er fysisk hårdere for koen, end hvis det er en ren jerseykalv. Jeg synes, der er mange tvivlsspørgsmål omkring økonomien".

Forskel på test og hverdag

Også konsulent Thorkild Nissen fra Økologisk Landsforening tvivler stærkt på de flotte tal for økonomien. Han mener, at der er for stor forskel på test og hverdag.

Han hæfter sig blandt andet ved, at tallene er baseret på undersøgelser, hvor antallet af omløbere er talt op efter insemination under optimale forhold. Det vil sige, at både besætningens driftsleder og inseminøren har været opmærksomme på, hvilke dyr, der er insemineret med den kønssorterede sæd. Det giver en højere drægtighedsprocent end ved mere dagligdags forhold, mener Thorkild Nissen.
"Et blindforsøg, hvor hverken landmand eller inseminør ved, om der bliver brugt kønssorteret sæd eller ej, vil give et mere realistisk billede", siger han.

Kønssortering løser ikke problemet med tyrekalvene

"Dansire anbefaler jo også kun kønssorteret sæd til kvier, fordi de lettere bliver drægtige end køerne. Så køerne vil fortsat føde tyrekalve, og det vil også de 10 procent af kvierne, hvor teknikken svigter", fortsætter Thorkild Nissen.

"På grund af de forskellige usikre faktorer vil kun et mindretal af jersey-producenterne bruge kønssorteret sæd, og det kun til kvierne", vurderer han.
"Så jeg er ikke enig i, at det her kan løse problemet med tyrekalvene. Kønssortering vil måske gøre problemet lidt mindre, men samtidig vil det fjerne fokus fra den løsning, som det vil være at skabe et marked for kød fra ungt jerseykvæg", mener han.

Regler for kønssortering

I økologisk landbrug er det forbudt at bruge kønssorteret sæd. Det siger de danske regler helt tydeligt. Det bygger på det økologiske princip om, at husdyravl skal foregå så naturligt som muligt.

De danske regler

I Plantedirektoratets vejledning for økologisk landbrug er det forbudt for økologiske landmænd at inseminere deres dyr med kønssorteret sæd.

I vejledningens afsnit 4.2.9 står der:
"Økologisk husdyravl bør være baseret på naturlige metoder. Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt i det omfang, det ikke kræver hormonel behandling. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel, kloning eller kønssorteret sæd) er ikke tilladt."

Den danske vejledning er baseret på EU's forordning om økologisk landbrug, nr. 2092/91. Men her er forbuddet ikke så klart formuleret som i de danske regler.

EU's regler

I EU forordningens afsnit 6.1.1 står der:
" I princippet bør økologisk husdyravl være baseret på naturlige metoder. Kunstig sædoverføring er imidlertid tilladt. Andre former for kunstig eller assisteret avl (f.eks. embryonoverførsel) er forbudt."

Som man kan se, er kønssortering af sæden ikke udtrykkeligt nævnt her. Men da de danske myndigheder har formuleret reglerne, har de tolket EU's forordning sådan, at det generelle forbud mod kunstig eller assisteret avl betyder, at økologer ikke må bruge kønssorteret sæd.

Kønssortering eller kvalitetskød fra jerseystude?

Tusinder af jersey tyrekalve aflives straks efter fødslen. Det er et problem. Kan en løsning være kønssortering? Eller skal man i stedet arbejde for, at tyrekalvene studes, fedes op og sælges som kvalitetskød? Blandt økologer er meningerne delte.

Én ting er der enighed om, når økologer diskuterer jerseyavl og tyrekalve: Ingen ønsker eller argumenterer for den nuværende praksis. I dag er det nemlig sådan, at man afliver næsten alle jersey tyrekalve straks efter fødslen, fordi der vil være et økonomisk tab ved at fede dem op til slagtning.

Uenigheden opstår, så snart samtalen drejer sig om, hvordan man løser problemet med de mange overskydende tyrekalve.

Kønssortering er den eneste realistiske mulighed

Står det til tilhængerne af kønssorteret sæd, skal de danske økologireglers nuværende forbud mod teknikken ophæves hurtigst muligt. De mener, at den eneste realistiske mulighed for at løse problemet med aflivning er at bruge den nye teknik med kønssortering.

Deres ræsonnement er, at hvis de kvier og køer, der skal avles videre på, kun insemineres med hunsæd, kan de andre kvier og køer insemineres med sæd fra en kødkvægs-race. På den måde vil de få krydsningskalve, der som udvoksede slagtedyr vil give en relativt høj pris. Det vil betyde, at det kan betale sig at opfede både kvie- og tyrekalve. Altså vil der ikke længere være grund til at aflive tyrekalvene som spæde.

Kønssortering er imod naturens orden

På den anden side af debatten står dem, som enten er direkte modstandere af kønssortering eller blot skeptiske overfor metoden. De betragter det som endnu et skridt væk fra den naturlige måde, dyrene formerer sig på.

Ved kønssortering bliver avlstyrenes sæd ved hjælp af avancerede maskiner i et laboratorium sorteret i han- og hunceller. Modstanderne mener ikke, at det økologiske landbrug bør komme længere væk fra naturens orden, end man allerede er med brugen af kunstig insemination og avlsplaner.

Alternativet til kønssortering er at satse på at skabe et marked, som vil betale for det kød af høj kvalitet, som jerseykalve eller -stude uomtvisteligt giver ved almindelig slagtevægt.

Økologisk produktion skal være naturlig

Blandt modstanderne af kønssortering er Aage Dissing, som tilbage i 1970'erne var en af de første økologiske mælkeproducenter i Danmark. Han har bl.a. også været kvægavlskonsulent med speciale i jerseyracen og forstander på Den Økologiske Landbrugsskole. I dag er han medlem af Forbrugerudvalget i Økologisk Landsforening.

"I det økologiske landbrug skal vi hele tiden vurdere de metoder, vi anvender, og som vi kan anvende i fremtiden. Og i stedet for teknologiske fif skal vi bruge langsigtede løsninger, som er i overensstemmelse med avlsgrundlagets principper om en produktion så nær det naturlige som muligt. For mig at se bør kønssorteret sæd ikke være en del af økologisk landbrug". Det sagde Aage Dissing på et debatmøde om kvægavl, som Økologisk Landsforening holdt på Hovborg Kro i januar 2007.

Her advarede Aage Dissing også om forbrugernes reaktion, hvis kønssortering bliver tilladt i de økologiske regler. Mange vil formentlig betragte det som unaturligt og derfor imod den økologiske tankegang, mener han.

Er kønssortering etisk forsvarligt?

Er kønssortering etisk forsvarligt? Det er det centrale spørgsmål i debatten.

Flere deltagere på mødet i Hovborg argumenterede for, at det er meget svært at se nogle etiske betænkeligheder ved kønssortering, da der jo ikke sker overlast på noget dyr. Der er heller intet, der tyder på, at kønssorterede kalve på nogen måder adskiller sig fra kalve, der er undfanget efter almindelig insemination. Og når teknikken hverken skader eller ændrer på noget levende, kan der ikke være noget etisk problem, lyder argumentet.

Fra den modsatte side er der alligevel betænkeligheder. "Jeg kan ikke sige, at der er etiske problemer ved kønssortering. Men jeg kan heller ikke sige det modsatte", siger Bjarne Larsen, som er medlem af både Brancheudvalget for økologiske mælkeproducenter og bestyrelsen i Økologisk Landsforening.

Mange tvivlsspørgsmål

"Der er så mange tvivlsspørgsmål ved kønssortering, også i forhold til økonomien, at jeg ikke synes, vi skal kæmpe for at få lov til at bruge teknikken", siger Bjarne Larsen.

Han mener ikke, at det er et godt argument, at man ved hjælp af kønssortering, slipper for det etiske problem i at slå nyfødte tyrekalve ihjel: "Enhver landmand er også i dag ansvarlig for etikken på sin egen bedrift. Det ansvar skyder man fra sig, hvis man siger, at kønssortering skal løse problemet. Landmanden har jo selv valgt at have kvæg af jerseyracen, og så er han også selv ansvarlig for kalvene. Og der er jo andre muligheder end at have jerseykvæg kombineret med kønssortering."

Princippet om, at økologisk landbrug skal være så tæt på det naturlige som muligt, er meget vigtigt for Bjarne Larsen: "Med kønssortering bevæger vi os længere væk fra det naturlige. Hvor skal vi så stoppe? Skal næste skridt så være, at vi begynder at pille ved generne, selv om vi hidtil har sagt nej til det?"

Jersey som kvalitetskød

Ud over de mulige etiske problemer og forholdet til de økologiske principper, handler debatten meg­et om, hvorvidt det overhovedet er muligt at udvikle et marked for jerseykød. Vel at mærke et marked, hvor prisen er så god, at det kan betale sig at opfede tyrekalvene som stude. Det kunne mere eller mindre stoppe den nuværende praksis, hvor de fleste tyrekalve bliver aflivet som spæde og reelt betragtes som et affaldsprodukt i mælkeproduktionen.

Jerseykød kan afsættes

Aage Dissing er blandt dem, der mener, det er realistisk, at der kan opbygges sådan et marked.

"For 10-15 år siden var jersey ved at bliver skubbet ud på et sidespor som malkekvæg. Men så gik Thise Mejeri i gang med en produktion af jerseymælk, og det vendte billedet. Hvem siger, at det ikke kan blive det samme med jerseykød?", sagde han på Hovborg Kro.
Her fortalte han også, at han selv og hans søn og svigerdatter (som har en gård med jerseykvæg) har konkret erfaring med, at jerseykød udmærket kan afsættes til kvalitetsbevidste forbrugere.

Jerseykød skal sælges i stor skala

Men en ting er, hvad en enkelt ihærdig landmand kan opbygge af salg i lokalområdet, noget ganske andet er, hvad det er muligt at gøre i stor skala. Og det skal der til, hvis flere tusinde økologiske jersey tyrekalve skal opfedes og sælges til en fornuftig pris, advarer Karsten Dejbjerg, direktør for Danish Crowns datterselskab Friland A/S.

"Der er ingen tvivl om, at jerseykød er rigtig fint kød. Men det går galt med klassifikationen og omkostningerne ved at lave kødet. Derfor er udbyttet til landmanden 5 kr. mindre pr. kg i forhold til sortbroget", sagde han i debatten på Hovborg Kro.

Forgæves forsøg på at skabe marked

Her fortalte både Karsten Dejbjerg og jerseyavleren Uffe Gottschalk også, at der adskillige gange er gjort forgæves forsøg på at lancere jerseykød som et specialprodukt overfor de forbrugere, der godt vil betale lidt ekstra for god kvalitet.

Men det er endnu ikke lykkedes at få succes med sådan et koncept, så i dag støtter Dejbjerg og Gottschalk varmt tanken om at tillade kønssorteret sæd og kombinere det med insemination med sæd fra kødkvægsracer hos de kvier og køer, der ikke indgår i avlsplanerne.

Frilands manglende held med at sælge jerseykød slukker dog ikke optimismen hos Aage Dissing.
"Verden udvikler sig jo hele tiden, og hvad der ikke var muligt for nogle år siden, kan meget vel være det nu", mener han.

Er studning etisk?

Hvis alternativet til kønssortering skal være opfedning af tyrekalvene som stude, kræver det selvsagt et indgreb, hvor tyrekalven kastreres, inden den bliver kønsmoden. Det er et traditionelt indgreb, som har været brugt i hundreder eller måske flere tusinde år.

Men er studning mere etisk forsvarligt, set med nutidige og økologiske øjne, end kønssortering, hvor intet bliver ændret på noget dyr? På mødet i Hovborg stillede Uffe Gottschalk spørgsmålet på denne måde:
"Er det etisk korrekt at lave en kønsskifteoperation på et dyr?"

Aage Dissing svarede:
"Det kan vi også diskutere. Intet behøver være helligt, bare fordi vi har været vant til at gøre det - heller ikke studning. Men det er en anden problematik end kønssortering, selvom den er relevant."

Øget produktion af oksekød

Til gengæld satte Aage Dissing spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med en økologisk tankegang at øge produktionen af oksekød, som det vil ske, hvis jerseykvier og -køer fremover skal krydses med kødkvæg.
"Oksekøds-produktion har et meget større forbrug af energienheder, i form af foder, end andre former for madproduktion. Så det er spørgsmålet, om det er den rigtige vej at gå, økologisk set", sagde han.

Debatten fortsætter

Ved mødets afslutning pegede Uffe Gottschalk på, at langt fra alle overvejelser er klaret ved et fortsat forbud mod kønssorteret sæd i de danske økologiregler.
"Man skal tage alle aspekter med ind i overvejelserne. Skal det for eksempel også være forbudt for økologer at købe kviekalve fra en konventionel landmand, som har brugt kønssorteret sæd? Og skal det fortsat være tilladt at lave kønsskifteoperationer på tyrekalve?". Spørgsmålene lagde op til en fortsat debat om emnet.